Søg i denne blog

tirsdag den 26. juli 2022

14 etape Norge fra nord til syd evaluering


 

Her er nogle nøgletal fra turen siden jeg forlod vejle d. torsdag d 7 juli for at køre til Sydhavsøernes MC Camp til Shadow klubbens jubilæums træf.

Kørte km.: 6275 km.

Antal dage fra Lolland til Nordkapp: 5 dage. Jeg må her konkludere at det måske er en god ide at lægge stille ud, men der er ingen grund til at være fremme ved overnatningsstedet kl. 15.

længste strækning på en dag 741 km. det er måske 250 km. for meget på en dag, 500 km er nok mere passende.

Forbrug af brændstof: 285 l. hvilket giver 22 km pr l. et fornuftigt resultat.

Der har også været nogle mindre gode oplevelser på turen:

Jeg var for optimistisk med hvormeget dæk det kræver at køre på de norske veje ned langs vestkysten, hvor det hele tiden svinger og stiger og falder, jeg måtte ud og have monteret nye dæk efter 2 tredjedele af turen er gennemført. Dæk er ikke noget dækfirma i det nordlige  norge har på lager det skal først bestilles op sendes, hvilket kostede mig 2 dage.

Min BMW Navigator 6 som jeg ellers har været meget glad for gav mig store udfordringer, først med at den blev sort da jeg kom til det nordlige sverige lige før Finland, så jeg måtte bruge Google Maps på min Iphone. Det er måske en god ide at have kort med som backup. Ifølge xpedit er det et fænomen der er set før, den begyndte at virke igen da jeg kørte længere sydpå.

Næste udfordring er at pludselig begyndte GPS'en at nulstille sig selv, slette alle indlagte ture og alle spor, noget der er utrolig generende og uheldig, dag jeg havde planlagt at bruge GPS'en til at dokumentere hvor jeg havde været, det er ikke noget BMW skal have ros for. Efter at have talt med Xpedit om problemerne med at GPS'en nulstiller til fabriksopsætning ag den sletter alle data, er svaret det er et kendt problem, jeg kan købe en ny til 7000 kr., det er nok noget jeg skal have en snak med Xpedit om at de sælger en GPS  med en ny MC, som de ved kommer til at lave fejl. ( Kan det nu også være rigtig).

Turen som helhed har været en stor oplevelse både mentalt, oplevelsesrig, synsindtryk og udfordrende på MC køre evner.  Mentalt har det været udfordrende at være afsted alene, med alle de gøremål man selv står for, til gengæld er der kun en mening og en beslutning der gælder og det er ens egen. Det har også været positiv at møde mange forskellige nationaliteter af mennesker der hver især er i gang med deres egen tur om det så er på cykel, vandretur eller også på MC.

Oplevelsesrig set i lyset af at jeg har været i Norge at fiske 25 gange over de sidste 30 år uden at opleve Norge, det skal forståes på den måde at det har mest været transport fra færgen til fiskestedet, dog med små lokale udflugter. Men det at køre hele vejen ned gennem Norge på vestlandet, sejle over fjordene med færgerne og opleve lande fra den side er noget helt andet og noget alle der kan lide Norge bør gøre.

Synsindtryk: det der nok har gjort mest indtryk på mig er at køre ned gennem Lofoten, et så meget anderledes udformede bjerge, meget mere skarpe tinder, formet af havets vejr og vind, så med en så varieret vegetation og natur, der skiller sig helt ud fra resten af Norges bjerge der er mere runde og bløde.

Jeg kørte ind gennem Bergen (selv om en anden motorcyklist havde advaret mig) for at jeg gerne ville opleve det gamle bergen som jeg havde hørt skulle være en stor oplevelse. Men der var krydstogtsskibe ved kaj, så byen vrimlede med turister, så det praktisk talt blev en kamp at komme ud af byen igen uden at køre nogen ned og så var der meget vejarbejde i den indre by, ikke en god oplevelse. Hvis man vil se Bergen skal det nok være hovedformålet og at man bor i den gamle bydel.

Udfordrende: Da jeg skal forlade Bergen for at køre mod Stavanger af E39, er den tunnel der fører væk fra byen lukket for reparationsarbejde, så hvad gør man så. Jo jeg fortsatte vestpå og fandt en anden lille bjergvej der førte over bjerget mod Stavanger, men i guder det blev en udfordring. Vejen var meget smal, så kun en personbil passede på vejen, den er meget stejl, med mange 180 graders hårnålesving, hvor vejbanen falder forkert, så man ikke kan nå jorden hvis der skal stoppes og så på MC med fuld oppakning.


Samme oplevelse skulle jeg få endnu en gang på vejen ned mod Lindesnes Fyr, to udfordringer jeg sent vil glemme, som medens de stod på fik sveden frem på panden og krævede fuld koncentration. Men efter det er overstået også en stor tilfredsstillelse at have gennemført og løst udfordringen, et par udfordringer jeg bagefter ikke ville have været foruden.


Det er også med stor tilfredshed at jeg kan krydse af at have kørt fra den nordligste spids i Norge til den sydligste og har kørt hele vejen på langs af Lofoten, genset Saltstraumen ved Bodø, kørt igennem Svartisen tunnelen på 8 km., forbi Svartisen gletscheren og sidst men ikke mindst kørt gennem Atlanterhavs tunnelen og på Atlanterhavsvejen, hvor biljagten i den sidste James Bond er optaget.

En super tur som nu er afsluttet og hvor er man træt når man kommer hjem, så må vi se hvad resten af ferien skal gå med.























 


Ingen kommentarer: