Søg i denne blog

lørdag den 16. september 2023

Speedometer fejl på BMW R1200R LC fra 2018

 En eftermiddag hvor jeg skal hjem fra arbejde konstaterer jef at analog visningen på det elektroniske instrumentpanel på min BMW R1200R ikke virker. Viseren giver kun et lille udslag til va 30 km, hvor den normal giver udslag til toppen hvergang der sættes tænding på, hvilket undrede mig. Jeg indstiller instrumentpanelet så det kan vise hastigheden digitalt, hvilket virker og det betyder også at pulsgiveren på motoren virker og ikke er fejlbehæftet.

Jeg kontakter Xpedit for at høre om det er noget de tidligere har haft erfaring i, men den fejl har de ikke oplevet tidligere, så det aftales at jeg skal komme forbi, så de kan sætte testeren på og se om den viser noget. Som aftalt så gjort, værkstedet kan konstatere efter at have afmonteret speedometret, at det ser ud til at noget i den analoge del har været varm og er smeltet. Så der skal nok et nyt instrument til, hvilket jeg lige vil overveje ud fra at kostprisen for reservedelen er 9000 kr. Jeg undersøger om jeg kan finde et brugt instrument på nettet og skriver også til en tysk forhandler som jeg tidligere har anvendt til service, for at høre om de havde erfaring med den fejl. Men ingen havde set fejlen tidligere.

Den lille kapsel der er smeltet
Jeg beslutter mig til selv at afmontere Instrumentet og forsøge at fejlfinde på det, afmonteringen forløber uden det store besvær, det lader til at BMW har designet det sådan et der kun skal bruges minimal værktøj, så det er meget service venlig. Da instrumentet er afmonteret tager jeg glasset af og kan se at den del der er smeltet er en lille hætte på midten af analog instrumentets viser, som har til opgave at sikre lys ud gennem viseren, så den er mere tydelig i mørke. Kapslen kan umiddelbart fjernes, så jeg monterer instrumentet igen og alt virker som det skal. Nu er gode råd dyre da jeg ikke tror at delen kan skaffes som reservedel, men et lille stykke selvklæbende sort folie kan give samme effekt, so et stykke sort kraftig folie med carbon mønster klippes til og limes på. Instrumenter samles, monteres og til min store glæde virker alt som det skal.


Jeg kommer ved nærmere eftertanket til at tænke på at den dag det gik galt havde min MC været parkeret på parkeringspladsen ved mit arbejde og solen var særlig hår, så noget tyder på at det ikke er varme fra instrumentpanelet der har smeltet den, men vor herres gode solskin. Det er lidt skuffende at BMW anvender materialer på deres MC, som ikke kan tåle den danske sommer, man skulle tro at problemet ville være meget udpræget i syd europa med de varmegrader de har haft i sommeren 2023. Så har du en MC med dette instrument så lad den ikke stå i direkte solskin, det må være konklusionen på denne sag.




fredag den 15. september 2023

En Supergod fredag eftermiddag

 Fredag d. 15 oktober skal min datter Sara, Nils og jeg på en eftermiddags tur til Xpedit i Ølgod, for at få opklaret om mit speedometer er total kaput eller om det på nogen måde kan repareres. Sagen er den at for ca. 2 uger siden da jeg kører ud fra arbejde i Odense holder den analoge visnings del af mit speedometer op med at virke og ligemeget hvad jeg gør kommer der ikke liv i det, men den digitale visning på skærmen virker, så det kan ikke være pulsgiveren der er defekt. En anden udfordring er at Sara skal ud at køre på min Honda XBR 500 for første gang efter ikke at have kørt MC i 2 år. Tidligere har hun kørt på min Honda CB 400 Four Super Sport fra 1979 og været meget glad for den.

Honda CB 40 Four Supersport
Honda XBR 500









Dagen starter med at Sara lige skal have gennemgået cyklen, hvor alle betjeningsgreb sidder, det der kunne have gjort mig bekymret er da hun spørger "hvor er det lige koblingen sidder",  jeg ved ikke om det var en spøg eller alvor. Men vi kører afsted og man kan godt se Sara er lidt rusten, men det går hurtig over efter et par km., Nils kører forrest for at vise vej, Sara i midten og jeg bagerst af Høgsholt vej til Fårup sø, op mod Jelling, hvor der selvfølgelig var en ældre dame der ikke kan finde det rigtige gear på den stejle bakke, med det resultat at det gik meget langsomt op gennem svingene, lidt udfordrende på MC. Det klarede Sara strålende, så jo længere vi kørte jo mere lignede hun en erfaren motorcyklist, der ikke tog nogle chancer samt kørte med det fornødne overblik og indenfor de tilladte fartgrænser. Turen til Ølgod forløb uden nogle udfordringer, uplanlagt gå i stå øvelser eller forkerte gear i rundkørsler "godt gået Sara du er klar til en længere tur".

Da vi kommer til Ølgod afmonterer Xpedit speedometret og konstaterer at nogle dele har været varm og er smeltet, så det skal udskiftes, ØV ØV en reservedel til 9000 kr., nu her lige før jeg har overvejet at skifte til den nye model, penge lige ud af vinduet. da jeg spørger om det er en kendt fejl kan værkføreren meddele mig at de ikke har set det før på nogle af BMW MC modellerne, hvilket gør det endnu mere ærgerligt og træls. Men lidt trøst kommer der dog efter at have talt med Rune (en af indehaverne), som kunne meddele mig at han ikke forventede at den nye BMW R1300R vil være klar på markedet før primo 2024 eller forår 2025, da der er tale om en ny model. Da R1250R kom var der mere tale om en motor opgradering men med med R1300XX modellerne er der tale om en helt ny cykel, stellet er af aluminium, med en anden opbygning, så Rune forventede at modellerne ville komme i følgende rækkefølge R1300 GS efterår 2024, R1300 GS Adventure forår 2025, herefter R1300 RT og senere R1300 RS og R1300R, så mine planer går lidt i vasken. Rune forslog mig at købe en R1300 GS i lav ramme, medens jeg stadig har en MC der ikke har gået 100000 km. så det må jeg jo overveje eller at beholde den jeg har som jeg jo egentlig er glad ved.

Tilbage til Sara, meden vi venter får vi en kop kakao og en lille snak om hvordan hun oplevede turen til Ølgod. Citat start "det er fedt, hvor har jeg savnet at køre MC, vi må have nogle flere ture i år" citat slut, det er rart at høre og jeg kunne tydeligt se på hjemturen, hvor vi valgte en rute af mindre veje med flere sving, at Sara var blevet mere dus med Honda'en, selv om det skete at den ikke altid var i det rigtige gear når der skulle sættes i gang, med den gik ikke i stå en eneste gang.

Turen i dag resulterede i at Sara har kørt 3 gange så langt på Honda XBR 500'en som jeg har, så vi må have nogle flere ture sammen, det er hyggelig, Næste tur kunne jo være til Flensborg til Louis for at købe en ny hjelm til hende, den gamle er ved at være lidt slidt og ramponeret, tidens tand har sat sine spor. Ifølge Sara er XBR 500 nemmere at køre og den bremser langt bedre en den gamle CB 400 og den er lettere.

Tak for en god tur til Sara og Nils






søndag den 3. september 2023

Afslutning SHOC-DK 2023

 Fra 1 - 3 september bliver der afholdt afslutnings komsammen på MC Touring Campen i Nødager på Djursland. 8 var tilmeldt ud over 2 gæster Charlotte (Michaels datter) og Willeke fra SHOC Holland, derudover kom Tommy på besøg lørdag for at deltage i fælles turen.

Fredag middag mødes jeg med Basse, Jan, Rita, Henrik og Carsten på tanken i Lindved, for at sætte kursen mod Ry via Østbirk, Voervadsbro og Gl. Ry, for at spise fælles frokost på Lakeside restaurant ved Ry havn, hvor turbådene ligger til,  men de åbnede først kl 18 på denne årstid. I stedet blev det til pølser på den nærliggende OK tank i Ry.


Herfra fortsættes mod Campen via Hadsten, planen er at ankomme på Campen kl. 15.00, så vi kan nå at checke ind og få udleveret vores hytte (som er bestilt hjemmefra), med det gode weekendvejr kommer der mange gæster til Campen. En af grundene til at besøge Campen er også at vise vores støtte til at bevare den, da der er kræfter i Touring Klubben der arbejder på at den skal sælges, hvilket jeg personlig ikke er enig i. Jeg kan kun opfordre alle til at benytte campens super faciliteter og mange gode tilbud så meget som mulig. Campen er nok et af de bedste samlingspunkter for motorcyklister i Danmark, det er jo også tilladt at reklamere for Campen over for udenlandske gæster, så længe de ankommer på MC.

Fredag er dagens ret Forloren Hare med sovs og kartofler og dertil hørende drikkevare efter eget valg, herefter er der fælles hygge med de øvrige medlemmer der er ankommet fra Det nordlige Jylland, Fyn og Sjælland, i alt er vi 11, lidt ærgerligt at der ikke er flere medlemmer der deltager i vores fælles arrangementer, især når vejret er så perfekt som i weekenden.

Lørdag har Jen planlagt en fælles køretur til Sletter Fyr og videre til Ebeltoft, hvor vi spiser frokost ved fregatten Jylland på Restaurant Karens Køkken, for mit vedkommende blev det til en pariserbøf, andre valgte pasta eller fiskefrikadeller. Der var en lille pudsig ting ved Karens Køkken, for det første står der på menu kortet at regningen ikke kan splittes op på hver gæst, dernæst når man kommer i flok, kan man kun bestille 3 forskellige retter. En lidt pudsig forretningsmodel, som nok vil gøre at det ikke bliver et af mine foretrukne spisesteder. Fra Ebeltoft køres af små veje tilbage til Campen, det skal dog også lige nævnes at Jan gav lige en omgang om en kirke, så vi fik den set far alle sider (Shit happens). Vi er tilbage på Campen i god tid til aftensmad som er steak men stegte kartofler og bearnaise sovs og drikkevare efter eget valg og herefter hyggelig samvær.

Søndag spises der morgenmad, pakkes og hytterne rengøres, så vi er klar til at forlade Campen kl 11.00, der tages afsked med alle de medlemmer der skal nørd og øst på. Da vi skal køre vil Carstens VTX 1300 Fury, ikke starte, der er ingen strøm. det er lidt heldig at Henrik har en jumpstarter med, jeg ve ikke om det skyldes at han var kørende på sin ældre Harley Davidson eller det blot er et tilfælde, denne gang var det en Honda der skulle have hjælp fra en Harley. Os der skal til det sydlige jylland følges af. små vejer gennem Aarhus over Harlev, Stilling og Skanderborg til Rasses Skovpølser hvor vi spiser frokost og siger farvel til Henrik og Willeke som lige skal have en overnatning på Skanderborg Vandrehjems. Resten fortsætter til Gedved, hvor der tankes og tages afsked og ønskes en god vinter, vi skilles endelig i Vejle.

Der skal lyde en tak til alle for en hyggelig weekend og godt samvær, til vi ses igen i næste sæson.




Turene: