Søg i denne blog

søndag den 3. september 2023

Afslutning SHOC-DK 2023

 Fra 1 - 3 september bliver der afholdt afslutnings komsammen på MC Touring Campen i Nødager på Djursland. 8 var tilmeldt ud over 2 gæster Charlotte (Michaels datter) og Willeke fra SHOC Holland, derudover kom Tommy på besøg lørdag for at deltage i fælles turen.

Fredag middag mødes jeg med Basse, Jan, Rita, Henrik og Carsten på tanken i Lindved, for at sætte kursen mod Ry via Østbirk, Voervadsbro og Gl. Ry, for at spise fælles frokost på Lakeside restaurant ved Ry havn, hvor turbådene ligger til,  men de åbnede først kl 18 på denne årstid. I stedet blev det til pølser på den nærliggende OK tank i Ry.


Herfra fortsættes mod Campen via Hadsten, planen er at ankomme på Campen kl. 15.00, så vi kan nå at checke ind og få udleveret vores hytte (som er bestilt hjemmefra), med det gode weekendvejr kommer der mange gæster til Campen. En af grundene til at besøge Campen er også at vise vores støtte til at bevare den, da der er kræfter i Touring Klubben der arbejder på at den skal sælges, hvilket jeg personlig ikke er enig i. Jeg kan kun opfordre alle til at benytte campens super faciliteter og mange gode tilbud så meget som mulig. Campen er nok et af de bedste samlingspunkter for motorcyklister i Danmark, det er jo også tilladt at reklamere for Campen over for udenlandske gæster, så længe de ankommer på MC.

Fredag er dagens ret Forloren Hare med sovs og kartofler og dertil hørende drikkevare efter eget valg, herefter er der fælles hygge med de øvrige medlemmer der er ankommet fra Det nordlige Jylland, Fyn og Sjælland, i alt er vi 11, lidt ærgerligt at der ikke er flere medlemmer der deltager i vores fælles arrangementer, især når vejret er så perfekt som i weekenden.

Lørdag har Jen planlagt en fælles køretur til Sletter Fyr og videre til Ebeltoft, hvor vi spiser frokost ved fregatten Jylland på Restaurant Karens Køkken, for mit vedkommende blev det til en pariserbøf, andre valgte pasta eller fiskefrikadeller. Der var en lille pudsig ting ved Karens Køkken, for det første står der på menu kortet at regningen ikke kan splittes op på hver gæst, dernæst når man kommer i flok, kan man kun bestille 3 forskellige retter. En lidt pudsig forretningsmodel, som nok vil gøre at det ikke bliver et af mine foretrukne spisesteder. Fra Ebeltoft køres af små veje tilbage til Campen, det skal dog også lige nævnes at Jan gav lige en omgang om en kirke, så vi fik den set far alle sider (Shit happens). Vi er tilbage på Campen i god tid til aftensmad som er steak men stegte kartofler og bearnaise sovs og drikkevare efter eget valg og herefter hyggelig samvær.

Søndag spises der morgenmad, pakkes og hytterne rengøres, så vi er klar til at forlade Campen kl 11.00, der tages afsked med alle de medlemmer der skal nørd og øst på. Da vi skal køre vil Carstens VTX 1300 Fury, ikke starte, der er ingen strøm. det er lidt heldig at Henrik har en jumpstarter med, jeg ve ikke om det skyldes at han var kørende på sin ældre Harley Davidson eller det blot er et tilfælde, denne gang var det en Honda der skulle have hjælp fra en Harley. Os der skal til det sydlige jylland følges af. små vejer gennem Aarhus over Harlev, Stilling og Skanderborg til Rasses Skovpølser hvor vi spiser frokost og siger farvel til Henrik og Willeke som lige skal have en overnatning på Skanderborg Vandrehjems. Resten fortsætter til Gedved, hvor der tankes og tages afsked og ønskes en god vinter, vi skilles endelig i Vejle.

Der skal lyde en tak til alle for en hyggelig weekend og godt samvær, til vi ses igen i næste sæson.




Turene:










Ingen kommentarer: