Søg i denne blog

søndag den 6. november 2022

Status på en anderledes MC sæson i 2022

 Sæsonen startede med dårlig vejr, så derfor kom jeg sent i gang med at køre MC, kristihimmelfarts togtet med de Zlumrende Zataner blev aflyst og jeg måtte selv køre en kort tur omkring Ringkøbing fjord. Senere er jeg i uge 26 i Norge for at fiske Laks på Gården Bertnem i Overhalla, en tur der ikke helt forløber som planlagt, med en del problemer med det ene knæ.

Senere er der Shadow klub Danmarks 20 år jubilæumstræf på  Sydhavsøernes MC Camp på Lolland, hvor efter jeg begynder en 6500 km tur til Nordkap i Norge tur retur. Derefter er der landstræf i Shadow klubben på Fyns MC Camp. År 2022 er også året hvor jeg kommer til skade med mit højre knæ, så jeg i september må indlægges og have en ny knæprotese i højre ben, hvilket naturligt afkorter MC sæsonen en del.

2022 er også året hvor jeg måtte sige farvel til 4 gode MC kammerater, som på forskellig vis gik bort hen over året, men ingen på grund af trafikuheld. Først Onkel C, Claus fra De Zlumrende Zataner, senere Marianne og Niels og til sidst Erik fra Shadow klubben. ÆRET VÆRE DERES MINDE!!, i vil alle blive husket og savnet for jeres gode humør og fornøjelig samvær gennem årene.

Dette er blot en reminder om at vi alle skal påskønne livet medens vi har det og at det ikke er en selvfølge, samt vi skal nyde det og få taget fat på de mål vi har sat os medens vi kan.

SÅ derfor er mit næste MC  mål en tur til det sydlige Sicilien i syd Italien en lille tur på ca 6000 km. tur retur, jeg ved ikke lige nu hvornår og på hvilket tidspunkt.


Tak for i år og god vinter til vi ses igen.


Lars Hillerup


søndag den 2. oktober 2022

Så nåede jeg det alligevel inden sæson slut 2022

I august blev jeg knæopereret og fik en ny knæprotese i højre knæ, hvilket jeg regnede med ville afslutte min MC sæson 2022. men i dag søndag d. 2 oktober er det alligevel så godt vejr at Poul og. besluttede os til at tage en kort tur til Juelsminde af små veje til Rosenvold, Ttaksrode, Barrit og Klarkring, til Havne grillen på Juelsminde havn. Grunden til at køre en tur er for at se hvordan knæet holder og om det er mulig at sidde i en så fastlåst stilling i længere tid.

Konklusionen efter en tur på 80 km med et hvil midtvejs, er nok at det er grænsen for den afstand jeg for nuværende kan køre. Der er jo ikke noget når man sammenligner med de afstande jeg tilbagelagde i somme på turen til Nordkapp, hvor den længste var godt 800 km. Jeg må nok erkende at jeg skal væbne mig med lidt mere tålmodighed og håbe på at det bliver godt i den nye sæson 2023, hvor der igen er mulighed for nye oplevelser med en af mine MC.

Men det skal ikke lyde som det ikke gor planmæssig med mit knæ men nok mere er et udtryk for min utålmodighed. Hvis jeg ikke ser MC vennerne mere i denne sæson, må i alle have en god vinter og håber vi alle ses i den nye sæson.

Her til sidst vil jeg blot lige mindes de 3 MC venner der gik bort i sæson 2022 (ingen på grund af uheld), æret være Claus Østerild, Marianne Rosenvinge og Niels Eliassens minde, jeg vil mindes alle de gode minder og oplevelser vi har oplevet sammen.


Tak for sæson 2022 og til vi ses igen et sted derude. Husk mit motto "VEJEN TIL MÅLET, ER MÅLET I SIG SELV"





søndag den 7. august 2022

Shadow klubbens generalforsamling og landstræf 2022

 Som i sikkert har læst i nogle tidligere artikler var det meningen at jeg ville have afsluttet min tur til Nordkapp ved at køre til SHOC-DK landstræf fra den 5 til 7 august, ligesom turen startede efter jubilæums træffet på Lolland. Men da jeg var hjemme tidligere, pakkede jeg igen BMW'en igen for at tage til MC-Campfyn ved Ringe for at deltage i landstræffet og generalforsamlingen.

Jeg mødes med nogle af de øvrige deltagere ved Skovgrillen i Middelfart kl. 13 fredag, hvor vi spiser frokost inden afgang til Ringe. Klubben har arrangeret aftensmad fredag bestående af traditionel dansk bøf, morgenmad lørdag og søndag (som klubben giver) og åben grill mad lørdag aften, til arrangementet er der 16 deltagere, der er desværre nogle faste medlemmer der har måtte melde afbud på grund af sygdom og så er der Basse, som foretog et styrt på sin MC på vej hjem fra jubilæums træffet (heldigvis uden personskade, med undtagelsen af stoltheden), ved nærmere undersøgelse af MC'en opdager han at en bremseslange er beskadiget, så turen til træffet blev i bil, det samme med Rita, som er blevet opereret i en hånd. Jeg syntes at Shadow Klubbens medlemmer er fantastiske til at møde frem til arrangementer hvis det overhovedet er mulig, til jubilæums træffet mødte Marianne og Michael op for at deltage en dag, de havde kørt fra nord for Viborg og til Lolland for at deltage og være en del af sammenholdet (SUPER !!!).





Generalforsamlingen afholdes lørdag efter morgenmaden og traditionen tro er det ikke noget der tager lang tid og der er heller ikke nogle størrer diskutioner, så den er oversået på 18 minutter. Det aftales at Tommy en lokal har planlagt tur rundt på det sydøstlige fyn, som starter kl 11:30 og varer til 15:30, er ca 120 km. En fin tur og der skal lyde ros og tak til Tommy for en fin tur, med mange sving og små veje, selv om det ikke er alle der er lige begejstrede. Der spises frokost i Nyborg hos Lause's Grill på havnen, med levende musik af den lokale pensionistforening (det var nogle meget ældre herrer, der spillede pigtrådsmusik fra 50'erne).

Lørdag aften er der social hygge med grill selv mad, hvilket giver en vis stemning omkring Grillen, medens der laves mad. Lørdag eftermiddag var der japaner MC veterantræf på campen, med mange ældre MC fra før 1985, min gamle Honda CB 400 Four Super Sport dukkede dog ikke op, selv om den nye ejer bor i området på sydfyn.

Søndag morgen pakker jeg tidligt sammen for at køre hjem efter morgenmaden for at tage til 80 års fødselsdag ved en nabo kl 10:30.


Lokal ruten i det syd-øst fynske

Hele weekendens rute




lørdag den 30. juli 2022

Louis åbner ny afdeling i Flensborg

 Louis Mc Shop, tilbehør, tøj og vedligeholdelsesdele åbner ny afdeling i Flensborg, så vi danskere ikke længere skal køre til Kiel, Lubeck eller Hamborg, hvis vi vil se på varen før vi køber.

Adressen er:

Husumer Strasse 41
24941 Flensborg
åbningstider
  • Mandag
    09:00 - 20:00
  • tirsdag
    09:00 - 20:00
  • onsdag
    09:00 - 20:00
  • torsdag
    09:00 - 20:00
  • Fredag
    09:00 - 20:00
  • lørdag
    09:00 - 20:00
  • Søndag
    lukket



tirsdag den 26. juli 2022

14 etape Norge fra nord til syd evaluering


 

Her er nogle nøgletal fra turen siden jeg forlod vejle d. torsdag d 7 juli for at køre til Sydhavsøernes MC Camp til Shadow klubbens jubilæums træf.

Kørte km.: 6275 km.

Antal dage fra Lolland til Nordkapp: 5 dage. Jeg må her konkludere at det måske er en god ide at lægge stille ud, men der er ingen grund til at være fremme ved overnatningsstedet kl. 15.

længste strækning på en dag 741 km. det er måske 250 km. for meget på en dag, 500 km er nok mere passende.

Forbrug af brændstof: 285 l. hvilket giver 22 km pr l. et fornuftigt resultat.

Der har også været nogle mindre gode oplevelser på turen:

Jeg var for optimistisk med hvormeget dæk det kræver at køre på de norske veje ned langs vestkysten, hvor det hele tiden svinger og stiger og falder, jeg måtte ud og have monteret nye dæk efter 2 tredjedele af turen er gennemført. Dæk er ikke noget dækfirma i det nordlige  norge har på lager det skal først bestilles op sendes, hvilket kostede mig 2 dage.

Min BMW Navigator 6 som jeg ellers har været meget glad for gav mig store udfordringer, først med at den blev sort da jeg kom til det nordlige sverige lige før Finland, så jeg måtte bruge Google Maps på min Iphone. Det er måske en god ide at have kort med som backup. Ifølge xpedit er det et fænomen der er set før, den begyndte at virke igen da jeg kørte længere sydpå.

Næste udfordring er at pludselig begyndte GPS'en at nulstille sig selv, slette alle indlagte ture og alle spor, noget der er utrolig generende og uheldig, dag jeg havde planlagt at bruge GPS'en til at dokumentere hvor jeg havde været, det er ikke noget BMW skal have ros for. Efter at have talt med Xpedit om problemerne med at GPS'en nulstiller til fabriksopsætning ag den sletter alle data, er svaret det er et kendt problem, jeg kan købe en ny til 7000 kr., det er nok noget jeg skal have en snak med Xpedit om at de sælger en GPS  med en ny MC, som de ved kommer til at lave fejl. ( Kan det nu også være rigtig).

Turen som helhed har været en stor oplevelse både mentalt, oplevelsesrig, synsindtryk og udfordrende på MC køre evner.  Mentalt har det været udfordrende at være afsted alene, med alle de gøremål man selv står for, til gengæld er der kun en mening og en beslutning der gælder og det er ens egen. Det har også været positiv at møde mange forskellige nationaliteter af mennesker der hver især er i gang med deres egen tur om det så er på cykel, vandretur eller også på MC.

Oplevelsesrig set i lyset af at jeg har været i Norge at fiske 25 gange over de sidste 30 år uden at opleve Norge, det skal forståes på den måde at det har mest været transport fra færgen til fiskestedet, dog med små lokale udflugter. Men det at køre hele vejen ned gennem Norge på vestlandet, sejle over fjordene med færgerne og opleve lande fra den side er noget helt andet og noget alle der kan lide Norge bør gøre.

Synsindtryk: det der nok har gjort mest indtryk på mig er at køre ned gennem Lofoten, et så meget anderledes udformede bjerge, meget mere skarpe tinder, formet af havets vejr og vind, så med en så varieret vegetation og natur, der skiller sig helt ud fra resten af Norges bjerge der er mere runde og bløde.

Jeg kørte ind gennem Bergen (selv om en anden motorcyklist havde advaret mig) for at jeg gerne ville opleve det gamle bergen som jeg havde hørt skulle være en stor oplevelse. Men der var krydstogtsskibe ved kaj, så byen vrimlede med turister, så det praktisk talt blev en kamp at komme ud af byen igen uden at køre nogen ned og så var der meget vejarbejde i den indre by, ikke en god oplevelse. Hvis man vil se Bergen skal det nok være hovedformålet og at man bor i den gamle bydel.

Udfordrende: Da jeg skal forlade Bergen for at køre mod Stavanger af E39, er den tunnel der fører væk fra byen lukket for reparationsarbejde, så hvad gør man så. Jo jeg fortsatte vestpå og fandt en anden lille bjergvej der førte over bjerget mod Stavanger, men i guder det blev en udfordring. Vejen var meget smal, så kun en personbil passede på vejen, den er meget stejl, med mange 180 graders hårnålesving, hvor vejbanen falder forkert, så man ikke kan nå jorden hvis der skal stoppes og så på MC med fuld oppakning.


Samme oplevelse skulle jeg få endnu en gang på vejen ned mod Lindesnes Fyr, to udfordringer jeg sent vil glemme, som medens de stod på fik sveden frem på panden og krævede fuld koncentration. Men efter det er overstået også en stor tilfredsstillelse at have gennemført og løst udfordringen, et par udfordringer jeg bagefter ikke ville have været foruden.


Det er også med stor tilfredshed at jeg kan krydse af at have kørt fra den nordligste spids i Norge til den sydligste og har kørt hele vejen på langs af Lofoten, genset Saltstraumen ved Bodø, kørt igennem Svartisen tunnelen på 8 km., forbi Svartisen gletscheren og sidst men ikke mindst kørt gennem Atlanterhavs tunnelen og på Atlanterhavsvejen, hvor biljagten i den sidste James Bond er optaget.

En super tur som nu er afsluttet og hvor er man træt når man kommer hjem, så må vi se hvad resten af ferien skal gå med.























 


mandag den 25. juli 2022

13 etape Norge fra nord til syd

 Lørdag kører jeg fra Sandnes Hytte og Campinganlæg efter endnu en regnfuld nat, kursen er lindesnes fyr. Jeg vælger at køre af E39 for at nå frem inden middag for at kunne nå færgen til Danmark fra Kristiansand kl 16:30. Det 100 km er ret ligetil nes af en større vej med en del trafik, et område jeg tidligere har været i flere gange. Jeg kommer også forbi kongeparken camping, hvor De Zlumrende Zataner havde et Kristihimmelfartstogt til i 2019, hvor vejret også var meget regnfuld. 


Jeg kører mod Lyngdal og fortsætter af en meget smal vej med stejle stigninger med skarpe sving og efterfølgende det samme på vej ned fra bjerget, jeg har desværre ingen billeder af de skarpe 180 grader sving, jeg er beskæftiget med at styre og holde balancen, hvilket krævede min fulde koncentration. I Spangereid kommer jeg til en mere normal vej til Lindesnes fyr, som ved Nordkapp skal man betale for at komme ind i området hvor fyret er. Da jeg ser hvordan fyret er placeret på toppen af en klippe med trapper op, stod de helt klart at der kom jeg ikke op med mit dårlige højre knæ, som har givet mig flere og fler udfordringer. Jeg nøjes med at besøge et besøgscenter for foden af klippen og tage nogle billeder af området.




Efter at have fået lidt varm kaffe at styrke mig på får jeg booket og købt en færgebillet fra Kristiansand til Hirtshals kl. 16:30, jeg kører mod færgen, jeg har god tid. da jeg ankommer bliver jeg meget overrasket over hvor mange motorcykler der skal med. Det er første gang jeg har set motorcykler fylde en hel oplejningsbane til en færge, men det gav nu ikke problemer, der er rigelig med plads på færgen også surringsremme nok til alle.


Efter overfarten kører jeg til Malling for at overnatte ved en kammerat og køre hjem Søndag. jeg vil ikke slutte turen med denne beretning men vil lave en opsummering  senere af hele turen og de indtryk den har givet mig. Men jeg har kørt fra Norges nordligste punkt til det sydligste en tur på 2518 km ifølge skiltene ved Lindesnes fyr i luftlinje, men en del længere i vejstrækning.







fredag den 22. juli 2022

12 etape Norge fra nord til syd

 Her til morgen, efter en god nats søvn forlod jeg Fællesstova Klein, syd for Molde kl. 7:30, målet i dag er at komme så tæt på Bergen og finde et sted at overnatte. Meget af tiden er afhængig af hvordan man rammer færgeafgangene, i dag tror jeg den længste ventetid var 10 minutter, eller kørte jeg stortest lige ombord. Vejene og naturen her i det syd Norske er ikke så barskt som længere nord på, men lige så interesant og charmerende.



Som i kan se er der også hernede veje med hårnålesving, jeg ankom til Bergen kl. 13, jeg ved ikke om det havde noget med det at gøre, byen var oversvømmet med mennesker (turister), så det vat en udfordring at orientere sig, så man ikke kørte nogen ned. Det gør det nok heller ikke bedre at min BMW navigator 6 igen besluttede sig for at strejke og at der var meget vejarbejde, med lukkede tunneller. Det med de lukkede tunneller bevirkede (jeg har desværre ingen billeder af det) at jeg kom på en lille bjergbestigning på MC. Jeg tror aldrig jeg har kørt på så smalle, stejle og snoede små veje, mange steder er der en halv bils  brede af et vigeplads, så to almindelige personbiler kan passere hinanden. Andre steder faldt vejen omkring 20 %, medens den svingede 180 grader, i nuet var jeg presser, af at køre i en kolonne på 5 biler, men bagefter er det med stor tilfredsstillelse at det er overstået. Jeg fik afprøver mange af de teorier man har lært gennem tiden og det er rart at opleve de virker.
Senere kørte jeg mod haugesund for at finde en overnatning, men alt hvad jeg spurgte på er optaget, så skal jeg nu til at slå telt op igen, NEJ !!!!!. Jeg fortsætter lid længere mod syd gennem et fantastisk landskab.


Jeg møder et par norske motorcyklister,  men det gik hurtig op for mig at det var et par fart tosser, så de fik lov at ræse afsted selv. Det lykkedes mig til sidst at finde en ledig hytte på Sandnes campingplads, i morgen går turen til Lindenes fyrtårn, Norges sydligste punkt.








torsdag den 21. juli 2022

11 etape Norge fra nord til syd

 Morgenen d 21. August står jeg op kl 7, efter en nat med voldsom regn og torden, teltet holdt stand uden der kom vand ind, så nu har tipien bevist den kan klare kraftig vind og rigelige mængder regn uden udfordringer. Jeg begynder at pakke det grej samme der er inde i teltet og få det samlet under et halvtag, så der kun er teltet til sidst før jeg kan begynde at læsse på MC. Der kommer et lille ophold med mindre regn, teltet ryger ned og bliver pakket våd som det er, så må det op at hænge når jeg kommer hjem. Med de sidste 3 dages vejr bliver der ikke mere teltslagning på denne tur, nordmændene siger det er den koldeste sommer de kan mindes. Jeg får vækket Niels og Arne for at sige pænt farvel og takke for at jeg måtte benytte Camp Bertnem i 2 dage, det har været 2 hyggelige dage i et godt kammeratlig lag TAK TIL JER ALLE OG KNÆK OG BRÆK. Kl. 8:30 påbegynder jeg turen syd vest på ved at køre til Steinkær, i øsende regn, i Steinkær kører jeg Vest på for at opleve Norges vestkyst. I guder hvor det koldt denne formiddag, dette valg betyder også at jeg kører syd om Trondhjem og Vest om Dover fjeld, målet er blevet at køre af atlanterhavsvejen og se denne nye strækning med de mange broer fra ø til ø.







Når man nærmer sig sidst på eftermiddagen begynder jag at se mig om efter en overnatningsmulighed og i den forbindelse kom jeg ind i dette lille norske fiskerleje, broen er så smal at bussen lige kan passere, for at køre ned for enden af vejen og vende, her sluttede alting.


Jeg fandt aldrig de annoncerede hytter, jeg fortsætter til Molde, en lidt større by, der må der være muligheder, men nej alt er booket i en stor omkreds af Molde, der er jazz festival i kommende weekend.
Der er jo ingen der har sagt de skal være nemt, så jeg tager færgen over fjorden og finder efter 30 km.en ledig hytte for natten.