Søg i denne blog

onsdag den 21. december 2016

Kølervæske uden vand

Jeg har en MC, hvor der til tider på varme sommerdag opstår et køleproblem. Jeg har hørt at der findes et kølemiddel til væskekølede køretøjer, som ikke indeholder vand, med det til følget kogepunktet hæves. Er der nogle der har kendskab til et produkt eller erfaringer med det, samt konsekvensen ved at benytte et sådant et middel på en aluminiums motor.

Er der andre der har erfaringer med at benytte andre væsker til vandkølede motorer, hvor der er køleproblemer. Der er ikke tale om at nogle af køle komponenterne er defekte eller med begrænset virkningsgrad.

Jeg er faldet over et produkt fra Evans POWERSPORTS R vandfri kølervæske til MC, er der nogle der har erfaringer de ønsker at dele.'


Specifikationer:
Vandfri kølervæske til:
Motorcykler til sport og almindelig kørsel - primært produceret i aluminium med stål- og kobberkomponenter.

Kogepunkt:
Over 180°C

Frostsikring:
Beskytter til under -40°C

Fordele:
Forbedrer forbrændingen, maksimerer HK, forhindrer at motoren koger over.

Korroderende egenskaber:
Eliminerer korrosion og erosion.

Levetid:
Beskytter motoren i hele dens levetid.

Gifttest:
Afgiftet.

Jeg har nu kørt 1000 km med dette kølemiddel på og ikke observeret nogle perblemer, ALT VIRKER SOM FØR!!, med mindre tryk i kølesystemet.

tirsdag den 8. november 2016

Så nu er sæson 2016 slut.

Når jeg hvert år når til det tidspunkt, hvor den årlige Generalforsamling i De Zlumrende Zataner er overstået, vandet på vejene begynder at blive stiv (Nattefrost) og det ikke er nok med for i MC tøjet, så er det man skal igang med at stalde cyklerne op for vinteren. I morges tog jeg bilen på arbejde i Viborg, termometeret i instrumentbordet viste -2 og hjem til aften -4 grader, så jeg to det rigtige valg.

Jeg går dat stadig at håber det bliver vejr til en sidste tur på Bimmeren, så den kan blive kørt til vinteropbevaring i tørvejr, jeg regner med at den sidste rengøring og smøring skal foregå i kommende weekenden. Triumphen og de 2 hondaer er sat i vinterhi, i værkstedet, jeg har nogle planer for vinteren, Shadowen skal delvis omlakeres ( der er lidt rust i forskærmen og i bagskærmen er der nogle ridser, samt i år skal der et nyt bagdæk til.. Honda 400 skal have nye kontakter på styret, de gamle er begyndt at svigte, samt der skal fejlfindes på hvorfor der ikke er noget nærlys ( det kan godt være så simpel en ting som pæren), samt et nyt Lithium ion batteri skal monteres.

Jeg vil forsøge at holde Bloggen opdateret med mine fremskridt hen over vinteren, så det hele kan være klar til foråret. Når Bimmeren kommer tilbage fra vinteropbevaring skal den have nyt olie, oliefilter, stillet ventiler, justeret kobling, samt alle kabler skal smøres, så den kan klare de næste 20.000 km i næste sæson, den skal formentlig også have et nyt fordæk. Den gamle har kørt ca. 18.000 km. i år, så der er nok ikke mere end 5-6000 km. tilbage i den. Jeg regner med at Vejle Vulkanisering kan få dækkene hjem i løbet af vinteren, så de står klar til foråret.

Bridgestone Exedra G702
Bridgestone Exedra Max E-max
Bridgestone Exedra G722

Jeg regner med at ville prøve en anden type bagdæk på Shadowen, dog stadig Bridgestone, men det shopper bagdæk jeg tidligere har brugt, har en tendens til at miste vejgrebet i fugtig vejr, når det slides (Bridgestone Exedra G702). Så jeg vi i stedet prøve Bridgestone Exedra 722, den er 1 cm bredere i 15",  jeg skal have målt efter om den kan være i bagsvingeren eller Bridgestone Exedra Max E-max, som er 1 cm højere i 15",  Her skal jeg have målt efter om den kan være i bagskærmen. Der er ikke stor forskel på G722 og Max dækket i udseende, men der er lige nogle ting der skal undersøges, før det bestilles, hvad angår fordæk blev der monteret et nyt i år.
I samme dæk bestilling skal der også bestilles et nyt fordæk til bimmeren, bagdækket er lige skiftet efter punktering, jeg ser ingen grund til at ændre dæktype, så det bliver en genbestilling af Bridgestone Battlax T30 EVO GT. Jeg har nu i 3 år kørt på Battlax T30 og de har bevist at være meget retningsstabile og jeg kører mellem 20.000 og 25.000 km på både for og bagdæk og det er ikke fordi jeg sparer dem. Tidligere har jeg kørt på Metzler, hvilke også havde godt vejgreb, men de var slidt op efter 10.000 km.
Bridgestone Battlax T30 EVO





lørdag den 22. oktober 2016

Stumpemarked i Fredericia

Så er det tid igen, hvor alle MC & bil entusiaster af ældre motorcykler & biler strømmer til Dronning Margrethe hallen i Fredericia i håb om at finde en manglende del eller årets scope. Markedet åbner lørdag kl. 9.00, hvor alle de ivrige besøgende står i kø udenfor, det gælder om at være først, så en anden ikke køber den del du mangler før dig, et sandt ragnarok, men dog rimelig civiliseret.

I år er hal C primært MC dele, tilbehør og værktøj, nyt og brugt, rart at se der i år er kommet flere udstillere. Ian, Asger og jeg begiver os til hal C, det er det vi primært er interesseret i, i en rodekasse med gammelt værktøj finder Asger en messing hammer, som han dog ikke vil have, men jeg beslutter mig for at forhøre om prisen, som er 30 kr. Jeg køber hammeren, som bruges til arbejder, hvor der ikke må laves mærker i det materiale der slås på, messing er et blødt metal.


Der er udstillet mange renoverede motorcykler i mange forskellige prisklasser, det er dog min opfattelse at priserne på veteranmotorcykler generelt er faldet en med 30% i de senere år, jeg ved ikke om den tendens også gælder for bilerne.

Der er også udstillet fler Kina producerede kopier af japanske motorcykler som eksempel kan nævnes denne "YAMASAKI", en kopi at en 125 ccm. Yamaha, udstyret men instrumentering og firkantet forlygte som Kawasaki brugte. Nyprisen er 7500 kr.








"En mini kopi af en Yamaha Virago"







I hal A er det hovedsagelig biler af alle typer der er udstillet, samt mange gamle og nye reservedele til renovering, der også nogle mere specielle ombyggede biler, som eksempel kan nævnes en Austin Mini Cooper, hvor motoren er fjernet for at give plads til en benzintank, den traditionelle 850 cc. motor er udskiftet med en 1000 cc. Honda CB MC motor som er centermonteret med baghjulstræk, bilen bruges udelukkende til Hill climb, men er indregistreret og godkendt til at køre i almindelig trafik.
Ellers kan også nævnes en Morris 1000 med kran og booggi aksel, samt Triunph TR6 & TR8 sportsvogn & en Jensen Interceptor I i meget fin stand.

 Et besøg på Køsters Motor Boghandels stand, er der som altid en livlig snak, med vores gamle kollega Tom, som er indehaver, jeg fik da også anskaffet en bog om Triumph "The Triumph Trophy bible".





fredag den 21. oktober 2016

Heldig, i uheld

Tirsdag på vej hjem fra arbejde i Viborg af A13, skal jeg hente en pakke på Shell Horsensvej i Vejle. Så af den grund beslutter jeg mig imod sædvane at fortsætte mod Vejle i rundkørslen i Tørring, hvilket betyder at jeg tager Herning motorvejen ind mod Vejle. Jeg kommer til sammenfletningen mellem Herning motorvejen og E45 ved TDC mod for Vejle, hvor jeg skal af ved afkørsel 60 Vejle Nord, da det sker. Jeg punkterer pludselig, Bagdækket på BMW er fald i løbet af kort tid, en forbipasserende markerer tydelig over for mig at mig bagdæk er flad. Jeg konstaterer at bagenden begynder at slingre let fra side til side, hvorefter jeg bremser let og trækker ind i nødsporet. Her kan jeg konstatere at bagdækket er flad og at dækket har løsnet sig fra fælgen, det er her jeg føler mig heldig at der ikke skete yderliger, når sådan et uheld sker med en motorvejshastighed på 110 km. t.
der er ikke andet at gøre, end at ringe efter Falck, for at få BMW'en transporteret hjem. Falck kommer hurtigt og er som sædvanlig meget serviceminded, så de holder ind på Shell, så jeg kan få min pakke med hjem. TAK FALCK for en god service.
Baghjulet bliver afmonteret og Niels Børge min dæk pusher hos Vejle Vulkanisering kan konstatere at jeg formentlig har kørt en sten i dækket, med det resultat at der er et hul på størrelse med en gammel 5 øre. Det betyder at dækket er ødelagt og der skal et nyt til, som vil komme dagen efter. Jeg ærgrer mig, det ødelagte dæk er lige skiftet og har kun tilbagelagt ca. 4000 km. af de estimerede 20.000 km. som det normalt skulle kunne holde.
Så nu bliver det forsigtig kørsel de næste 500 km. til dækket har fået slidt den fedtede overflade af, hvilket godt kan tage lidt tid i det fugtige vejr vi har for tiden. Jeg skal nok ikke beklage mig, sammenlignet med andre der har oplevet tilsvarende tab af dæktryk på MC, hvor resultatet har været langt værre og i nogle tilfælde trafikuheld. Jeg føler mig en smule heldig eller er det blot en MC med gode køreegenskaber eller de mange km. jeg efterhånden har kørt på MC.

lørdag den 15. oktober 2016

MC sæson 2016

Så MC sæson 2016 ved at være slut, det varer nok ikke længe før vi får den første nattefrost og dermed er det slut med at køre MC. En lille opsummering og lidt afsluttende betragtninger til et meget travl sæson, hvor der er blevet tilbagelagt ca. 20.000 km.

Sæsonen starter som altid med at motorcyklerne skal servicernes og efterses, dette arbejde starter i løbet af vinteren, med at bestille olie, oliefiltre, dæk og evt. dele der skal udskiftes, nogle gange viser nogle fejl sig først når man begynder at køre efter vinterpausen. Det skete i år for min BMW, efter de første ture kunne jeg konstatere at bagerste støddæmper er blevet utæt og skal udskiftes. Jeg beslutter mig til at få fremstillet en specialbygget Öhlin støddæmper hvor lasteevnen kan justeres hydraulisk, det lykkedes imidlertid ikke at få den bygget. Efter 6 uger lykkedes mig at finde en Hagon støddæmper i England med samme muligheder, så 2 uger senere er BMW'en igen kørende, men der er nu gået godt 2 måneder af 2016 sæsonen. Denne sæson er også den hvor BMW'en runder 100.000 km. og måske endda 110.000 km., hvilket vil sige at jeg siden 2013 har tilbagelagt 80.000 km. på den, hvilket jeg vil se frem til at nyde de næste 80.000 km. I denne sæson skulle der også nyt bag og fordæk til, samt sidst på sæsonen kom der nogle elektriske udfordringer med kort og lang lys, som skal løses i løbet af vinteren.

Shadowen måtte overtage sæsonstarten, som startede med et par ture til Viborg og Århus, eneste sæsonstart udskiftning er nyt fordæk, hvor jeg valgte at skifte til et andet mønster fra Bridgestone som forbedrer køre egenskaberne væsentlig. Sæsonen starter med en weekendtur til Echernförde i Nordtyskland, herefter mødes Shadowklubben til en hyggeweekend på Touring Camp i Kolind, med udflugtstur til Mariagerfjord, Randers Graceland, Næste tur er De Zlumrende Zataners jubilæums kristihimmelfarts togt til Bornholm, med forskellige udflugtsture til Hammershus, Gudhjem, Nexø Svaneke Bryghus og en gammel lyttepost som er ændret til et koldkrigsmuseum og udsigts tårn. Herefter er BMW'en køreklar igen og benyttes til de daglige ture til og fra arbejde, Shadowen er dog ikke færdig for i år. I juli er der Shadow Owners Club 15'års jubilæumstræf i Kolding, hvor jeg i den forbindelse skal føre an på en udflugtstur for deltagerne rundt på Nordfyn, hvor vi besøger Røjle Klint, Bogense, Ditlevsdal Bison farm og Lillebæltsbroerne. På denne tur begynder Shadowen at sætte ud på den ene cylinder, det viser sig dog kun at være 2 tændrør der svigter, så det er en simpel reparation. Sidste tur i år på Shadowen går til landsstævne og generalforsamling på Hedebo Camping i Sæby, med udflugtstur til Skagen og Gl. Skagen.

I juni er det Triumphens tur til at blive luftet, jeg tager til Ribe for at følges med min far til Englændertræf i Haderslev, en noget speciel oplevelse at komme ud at køre på en MC fra 1956, med gearskiftet (i Højre side) og bagbremse byttet om, turen foregår i et adstadig tempo på de gamle maskiner. På Vejen hjem besøgte vi et Knallert træf i Fole, så hvis det har ens interesse er det værd at besøge.




Honda CB 400'en hentes først hjem i september, jeg må konstatere at det har sat sit præg på den at blive opstaldet et sted, hvor det kan være lidt fugtig, så jeg har fået en opgave med at polere noget af den blanke aluminium op her i vinter, samt er der nogle greb der skal skiftes, når det er udføre er den ved at være færdig restaureret.








Sidste begivenhed i 2016 er Zatanernes årlige generalforsamling d. 5 november, som i år afholdes hos Ludvig i Fredericia, det bliver sikkert som sædvanlig hyggelig og med beslutning om hvor næste års kristihimmelfarts togt skal gå hen.
Alt i alt har det været en travl sæson med mange gode oplevelser at se tilbage på, samt en der giver masser af energi til en ny MC sæson i 2017.
Til alle vennerne tak for en god 2016 sæson, jeg ser frem til 2017.





Efterårs stemnings billeder 





lørdag den 8. oktober 2016

Uge 40 sikke en uge

Her i  uge 40 bliver det virkelig nødvendig at køre mange km, for at nå gennem ugens program og som altid når det er mulig er det min trofaste bimmer der står for tur. Mandag er nok den eneste normale arbejdsdag i ugen, hvor jeg er på kontoret i Viborg hele dagen og som sædvane tager jeg turen op af A13 om morgen, men hjemturen går af A13 fra Viborg til Hampen, hvor jeg tager diagonalvejen til Give og derfra køres af Herningmotorvejen til Vejle, ca. 200 km. den dag.
Tirsdag er der flere møder på kontoret i Århus på Olof Palmes Alle, en tur op af E45 motorvejen til Århus syd og derfra af hasle ringvej til Århus nord, med sen sædvanlige kø kørsel fra Først horsens Vest til Ejer Bavnehøj og derefter fra Skanderborg til udfletningen syd for Århus, samme kø kørsel hjemad, en tur på ca. 150 km.
Onsdag starter jeg med et møde i Randers på Regionshospitalet, jeg tager E45 til Viborgvej i Randers, hvor jeg kører gennem byen til hospitalet. Efter mødet skal jeg til møde resten af dagen i Århus på Olof Palmes Alle 15, hvorefter jeg tager turen gennem Århus til sydmotorvejen og derfra hjem, en dagstur på ca. 220 km.
Torsdag starter dagen med møde i Holstebro på Regionshospitalet, efter mødet er der et leverandørmøde i Århus på Olof Palmes Alle 15 i Århus, hvorefter turen gå hjem til Vejle, en dagstur på ca. 305 km. På denne tur oplevet jeg det danske Politi i aktion mod en større gruppe motorcyklister (formentlig en rockergruppe) på motorvej E45 rundt om Århus, sjældent har jeg set så mange politikøretøjer på et sted, jeg talte 8 patruljevogne og blev overhalet af yderligere 2 med udrykning, som må formodes at være på vej som forstærkning. Man må antage at der ikke har været den bedste stemning parterne imellem.
Fredag starter dagen med møde i Horsens på Regionshospitalet til Middag, hvorefter jer fortsætter til møde på Århus Universitetshospital Nørrebrogade til et møde resten af dagen, en tur på ca. 160 km.
En uge hvor der bliver kørt 1035 km. i forbindelse med arbejde, det er ikke fordi det er så meget mere en på en normal uge de ca. er på 800 km. men mange af kilometerne køres i arbejdstiden, så det har nok ikke været en af de mest effektive uger. Det er da værd at overveje at ændre på.
Så efter sådan en uge med så meget motorvejskørsel bliver det nok ikke nødvendig at køre en hyggetur i weekenden, men i stedet at få vasket og serviceret Bimmeren, så den er klar til endnu en uge, hvor det ser ud til at ville regne

søndag den 25. september 2016

Nye Støvler

I lørdags besluttede Poul, Ian og jeg at køre til Hein Gericke i Scandinavia Park ved Flensborg, jeg skulle have nye MC støvler, de gamle er ved at være slidt op efter flittig brug gennem 3 år. For 3 år siden anskaffede jeg et par Hein Gericke MC støvler med Goretex og lynlås, som jeg har været meget tilfreds med, de har både været varme og modstandsdygtige over for kraftig regn, en god egenskab for et par MC støvler. VI besluttede at lave en lørdagstur ud af det, Hein Gericke har i resten af september 20% på egne produkter, 15% og 10% på andre varegrupper, vi vælger at køre af rute 170 over Kolding, Haderslev og Åbenrå til Kruså, hvor jeg ville have drejet af og kørt mod Padborg, men Poul som førte an valgte at køre over grænsen ved Kruså. Ved Flensborg syd drejes af og vi kører mod Harrislee, da vi nærmer os Harrislee, syntes Poul vi skal have en by rund fart, hvilket bevirker at vi møder hovedvejen fra Padborg ved den gamle militær kaserne i Harrislee, hvorefter vi kører mod syd forbi indkøbscentrene, videre til vejen mod Nibüll til Hein Gericke. Jeg får købt et par støvler magen til de gamle og et par nye handsker, medens Poul og Ian også får handlet lidt MC udstyr, derefter går vi til det lokale indkøbscenter for at få handlet nogle småting, jeg skal have 2 kasser Sommersby med hjem, samt nogle andre småting. Til min store forundring opdager jeg at denne forretning stadig har Famous Grouse "Snow Grouse" på hylderne, den er ifølge producenten gået ud af programmet, så det bliver nødvendig at have 2 flaske med hjem. Da jeg kommer ud af forretningen udbryder Poul, hvor vil du have alle de varer, mit svar er Jeg kører BMW, så det er ikke noget problem. Alle varer bliver anbragt i saddeltaskerne og i topboksen og så er vi køreklar, vi beslutter os til at køre tilbage til Flensborg for at spise frokost på havnen i det gode vejr. Vi kunne konstatere at der var andre der havde fået samme ide, hos Brauerei Hansen er der fyldt op, men det lykkedes at få bord, vi bestille frokost, med det tager næsten en time før maden kommer, men det var værd at vente på.

Fra Flensborg kører vi over grænsen ved Kruså, kører mod Padborg for at tage Hellevad-Bov vejen, over Bolderslev til Toftlund, derfra mod Gabøl, mod jels, hvor vi kører mod Skodborg, Vejen, Bække, Egtved, Ødsted og til  Nr. Vilstrup, hvor vi tager afsked med Ian. Herefter fortsætter Poul og til Vejle hvor vi skilles, en lille lørdags tur på ca. 260 km. i det gode september vejr i hyggelig selskab med gode MC kamerarter.

TAK FOR EN GOD TUR, som vi må gentage en anden gang.

torsdag den 22. september 2016

BMW K1200S søger ny ejer

Denne BMW K1200S fra 2005 søger ny ejer. Motorcyklen står som ny, har kun kørt 7500 km. Prisforslag 135000,00 kr. eller kontakt Bådmæglerne i Vejle med et bud.






tirsdag den 13. september 2016

De Zlumrende Zataner på Jyllandsringen

Sidevogns racer kort model
Søndag d. 11. september arrangerede Henrik (ZZ mester med ansvar for Henrik), en søndagstur til Jyllandsringen ved Silkeborg, for at se classic TT motorløb. Ved classic TT motor løb konkurreres der i flere klasser og årgange af motorcykler, nogle klassers løb afvikles sammen. Arrangementet er fordelt over lørdag og søndag, hvor der køres 2 gange træning og et løb i hver klasse, som gentages søndag. Der dystes på motorcykler fra 50 cc. til superbike og et enkelt løb med sidevogne, med deltagere fra Tyskland og det øvrige Skandinavien.
Sidevogns racer lang model
Noget af det der gør classic TT løb til noget specielt, er at der er adgang for publikum i Ryttergården og det faktum at kørerne er som motorcyklerne i alle aldersgrupper og at de alle har det til fælles at afprøve deres kunden og materiel.
Zatanernes tur starter i Erritsøe ved Fredericia, hvor Jørgen alias Ludvig (ZZ parat mester) møder hos Henrik kl. 8.30 og de herfra kører af motorveje E45 til af kørsel 59, DTC Vejle nord, hvor Ian (ZZ tøj & mærke mester) og jeg (ZZ multimedia mester) slutter os til turen. Jeg overtager førertrøjen og beslutter at vi ikke vil tage motorvejen til Harlev, hvor Hans Jørgen  (ZZ kaffe mester) vil slutte sig til turen. Jeg lægger ruten af Horsensvej til Horsens, videre gennem Gedved, hvor vi passerer værkstedet hvor Lauge Jensen startede sin motorcykel produktion, videre til Skanderborg, Stilling, hvor vi drejer af mod Harlev. Vi ankommer til Harlev 10.10, da vi kører ind i Hans Jørgens indkørsel er Viragoen kørt frem og Hans Jørgen er klar til at modtage os. Efter velkomster og almindelige høfligheds udvekslinger, Siger Hans Jørgen selvfølgelig "SKAL VI IKKE LIGE HAVE EN KOP KAFFE", og det får vi så på terrassen, inden turen går videre. Fra Harlev er der 28 km. til Jyllandsringen, hvor Hans Jørgen tager føringen, vi ankommer kl 11.15, får parkeret cyklerne mellem alle de andre der også har valgt at tage motorcyklen til Jyllands ringen.
BMW R100S i standard BMW stel med standard skivebremser,
eneste synlige ændring er bageste affjedring
På banen er dagens 1. tidtagning startet, det er Classic I, som er en samling af cykler fra 50 cc. til 350 cc. 2 taktere og 4 taktere, der dystes individuel i flere klasser, tidtagningen varer i 25 min. pr. gruppe.
Næste tidtagning er classic II, som er cykler fra 500 cc til 750 cc , forgotten era > 250 cc. og forgotten era  < 250 2 taktere og 4 taktere, der er mange deltagere i denne gruppe og stor spredning.
Classic III gruppen består af klasserne 7C, F1 & F2 til 7D som er motorcykler fra 80 til 87, i denne gruppe deltager et team fra Vejle, hvor jeg kender nogle af teammedlemmerne. Køreren i F1 klassen er Kristian Jensen på en Ducati F1 og makkeren Carsten Mortensen på en Ducati F2, Kristian kunne meddele at han lørdag havde vundet F1 Klassen og Carsten er blevet nr 2. i F2 klassen, et resultat de vil forsøge at gentage søndag eftermiddag.
BMW R75, hvor overdelen af motoren er fræset ned , for at
motoren kan monteres højere i et specialbygget stel,
så der er mere frihøjde i svingene.
Honda klassisk TT racer
Kl. 12.35 starter eftermiddagens første ordinære løb, som er sidevognene, der er 5 racere til start, dette skyldes at løbsarrangørerne først besluttede at tage dem med i programmet senere, så nogle teams har ikke haft mulighed for at deltage. Henrik er helt oppe på dupperne af spænding, sidevogns racer er noget af det mest interessante at se, da jævnbyrdigheden normalt er stor, men det skete ikke i dag. Der deltog 2 forskellige typer sidevogns racere en kort model, hvor føreren ligger hen over motoren og en lang model, hvor motoren er placeret bag føreren. Der er tydelig forskel på hastigheden på der 2 modeller, vi får et spændende opgør i starten af heatet, til den en af de førende teams mister bremse effekt, så var det løb ligesom afgjort.
Herefter er der 2. tidtagning for alle klasser til kl. 15.40, hvor heatene starter, alle klasser kører 1. heat på 12 omgange, hvorefter der vil være præmieoverrækkelse i ryttergården.
Medens 2 tidtagning afvikles går Asger, Kristian Jensen og Jeg en tur i ryttergården, hvor vi får en lille snak med mange af kørerne om deres ældre cykler, der er meget forskel på hvor ombyggede cyklerne er fra en BMW R100S, hvoreneste synlige modifikation er bageste affjedring til Norton Commander i specialbygget TT race stel.

Triumph 500 Daytona
1 cylindret Royal Enfield
Norton Commander i TT stel.
Kl. 15.40 går starten til første ordinære heat, som er i klassen rookie 600/1000, Moto3+ og Moto 4½, starten forløber uden problemer, men efter 3 omgange af 12 flages løbet af på grund af styrt, hvor det er nødvendig at sende ambulancen og stævne lægen på banen. Heldigvis er det ikke alvorlig, så løbet genoptages ved ny start, dog med reduceret antal omgange. Næste heat er supersport / superbike, som startes i 2 omgange, først starter den store klasse og 30 sec. starter de sidste, starten går for begge klasser uden udfordringen, men efter omgang 5 er den gal igen, heatet flages af og igen må ambulancen på banen, og igen er det ikke alvorlig. Heatet genstartes og der køres 4 omgange, nu er arrangørerne under pres med at få stævnet afviklet til tiden, miljøgodkendelsen gælder kun til kl. 18.00 og vi mangler stadig 3 heat. Classic II heatet afvikles uden afbrydelser med god fight kørerne imellem, så kl 17.10 er vi klar til at starte classic III, hvor teamet fra vejle deltager. Starten går Carsten kommer af sted på 4. pladsen, men senere i løbet fighter han sig op på 3 pladsen, Kristian kommer sikkert af sted på 7. pladsen (nr. 1 i sin klasse) fighter i første halvdel af heatet om 6. pladsen, men kommer ind som en sikker nr. 7 og vinder af klassen F1, Tillykke med sejren.herefter mangler vi kun af afvikle et heat, men det er Classic I med de små 50 cc. maskiner, arrangørerne sætter heatet i gang uden opvarmning omgang, for at kunne overholde tidsgrænsen i miljøgodkendelsen.

Jeg har længe undret mig over at motorsporten skal have så svære vilkår i Danmark, man nedlægger gamle velrenommerede motorbaner, med begrundelse i klager fra tilflyttede nye naboer, som er vidende om at der er en motorbane i nabolaget, eller der kræves kraftige støj reduktioner selv om banen er beliggende i et område hvor der er andre kraftige støjkilder. Det bliver nødvendig at give motorsporten i Danmark bedre vilkår, hvis i stadig vil være stolte af vore motorsports udøvere når de konkurrerer med verdens bedste. Det er startet for dem alle hjemme i Danmark på hobby plan, hvor interessen og entusiasmen er født, det burde de danske politikere overveje.
Kristian på podiet som vinder af  F1 klassen

Kristian Jensen på sin Ducati F1


Honda CX 500 også kaldet "Gyllepumpen"
Løbet er slut, vi begiver os mod parkeringspladsen, hvor vore cykler er parkeret, undervejs falder mit blik på en Honda CX 500 "Gyllepumpen" i meget flot stand, den ser ud som om den lige er kørt ud fra en forhandler, men speedometeret fortæller en anden historie, den står på 40.000 km. Vi får pakket vores udstyr og MC tøjet på og begiver os hjemad. vi vil køre af motorvejen der lige er indviet fra Silkeborg mod Århus, men nej den åbner først for trafik senere på aftenen, så det bliver af landevejen det første stykke til Harlev, hvor vi tager afsked med Hans Jørgen. Jeg tager igen føringen og vi kører fra Harlev til Stilling, hvor vi kører på motorvejen, vi sætter kursen mod Vejle, jeg giver lidt gas, så vi cruiser med en hastighed lidt over det tilladte. Henrik og Ian følger godt med, men på et tidspunkt kan jeg ikke se Ludvig i spejlene, så jeg sætter farten ned og undre mig over om en Yamaha FJR 1300 ikke kan følge med eller det blot er trafikken. Ludvig slutter op og vi fortsætter med en god march hastighed, ved afkørsel 59 DTC Vejle tager Ian og Jeg afsked med Henrik og Ludvig, samt en af Henriks naboer, som har hægtet sig på hjemturen.

Til Henrik skal lyde, det er et godt initiativ, vi kunne måske sætte et besøg til classic TT på Jyllandsringen i kalenderen som en fast ZZ begivenhed.

Tak til alle for en god og oplevelsesrig dag.

mandag den 12. september 2016

Ny Motorvej mod Silkeborg

Så er det nye motorvejs stykke gennem Silkeborg åbnet, det må prøves af. Så efter arbejde på Olof Palmes Alle i Århus N, blev kursen sat ud over Tilst, mod Kvottrup, Sabro, Borum, Skørring og Låsby, hvor vi kører mod Silkeborg af motorvejen. Ved Hårup kører vi ind på det nye motorvejsstykke, det er en speciel fornemmelse med helt nyt asfalt, en herlig fornemmelse i strålende solskin. Der er en del trafik af køretøjer i alle størrelser, Asger, min kollega som er taget med på turen, og jeg konstaterer lidt spydig at trafikmængden på dette motorvejsstykke formentlig inden for den første uge vil overstige den samlede trafikmængde på den nordjyske motorvej mellem Aalborg og Hirtshals. Efter at have tilbagelagt det første stykke, kommer vi til en strækning 5 km. med grønlige glaspartier på begge sider af motorvejen, hvilket giver et noget specielt lys i det klare solskin, en lidt speciel iagttagelse konstaterer vi begge, men det skal blive endnu mere spektakulær.

Ved silkeborg er motorvejen gravet ned under niveau for at reducere støjen og føre den under nogle af hovedfærdselsårene ind til Silkeborg, Asger kan ikke undlade at give Triumph Truxtonen noget gas nede i tunnelen, for at nyde de to udstødningers ecko fra vægene. På overkanten af vejstrækningen er der monteret nogle glaspartier i orange, hvilket giver en virkning af solnedgang, når der køres på motorvejen, det er en virkning jeg ikke har set andre steder i Danmark, så man må sige at dette stykke motorvej har helt sit eget præg.
Er i nogle motorcyklister der skal passere Silkeborg , enten mod vest eller øst, vil jeg mene at man bør vælge at benytte motorvejen på dette stykke, jeg er normalt ikke tilhænger af motorvejskørsel.

Se Vejdirektoratets design for motorvejen

Silkeborgmotorvejen fakta

Vi kører af motorvejen igen ved Funder, mod Them, salten og til Brædstrup, hvor vi holder rast og nyder en sodavand, før vi skilles. Asger kører mod Voervadsbro og Malling, jeg kører over Rask Mølle og Uldum til Vejle. Det kan anbefales at komme ud på en lille tur i det strålende sensommervejr vi får i denne uge.

søndag den 4. september 2016

Til landstræf og generalforsamling med Shadow Owners Club Danmark

Dette års landstræf og generalforsamling skal foregå hos Hedebo Strand Camping i Sæby, vi er 5 medlemmer der har bestemt at vi vil dele en hytte, da vejret først i september kan være noget ustabilt.
Til landstræffet forventer vi at der møder ca. 20 medlemmer op, det er ikke mange, men de der ikke møder op har ingen indflydelse og gå glip af meget godt kammeratskab og samvær med ligesindede.
Det aftales at Erik fra Præstø tager færgen til Århus, hvor han mødes med mig på min arbejdsplads på Olof Palmes Alle. Vi vil tilbringe tiden med at udveksle løgnehistorier og drikke kaffe til Poul ankommer fra Vejle, herefter vil vi 3 følges ad til Randers hvor vi skal mødes med John og Tøffe alias Kaj, det var planen, men planer der der jun for at ændres. Af forskellige årsager ender det med at kun Poul mødes med mig i Århus, så sammen følges vi mod Sæby af landevejen til Randers, herefter til Egense, hvor vi tager færgen over Limfjorden til Hald. På turen nordpå møder vi mange grupper af MC der er på vej mod Mosten Raceday i  Allingåbro, selv på færgen til Hald bliver det kommenteret om vi ikke er på vej i den forkerte retning, men NEJ!! det er vi ikke, vi er på vej til en anden stor event, måske med lidt færre deltagere, men mindst lige så hyggelig.


Ved firetiden ankommer vi til Hedebo Camping, hvor vi bliver modtaget af Erik, John og Tøffe, som har indkvarteret sig i hytten. Alle landstræf deltagere mødes på tagterrasse over toiletbygningen, hvor vi er tildelt et nydeligt indrettet lokaler til at afholde vores fællesspisning og generalforsamling lørdag kl. 10.00. Vejret er lunt og der hyggesnakkes og indtages lidt drikkevare efter køreturen, alle er ankommet undtagen 2, som har meddelt senere ankomst. Kl. 18.30 er der aftensmad i Hedebo Cafeen, består af En gammel dansk klassiker, stegt paneret flæsk med kartofler og persillesovs, en god start på træffet.

Sus's Honda VT600
Lørdag er der morgenmad fra kl. 8, med et godt udvalg af forskelligt brød, pålæg og morgenmads specialiteter, efter morgenmaden sidder vi foran hytten og nyder en kop kaffe i det gode vejr inden generalforsamlingen. Sus slutter sig til os og meddeler mig at hun er skuffet over mig, jeg ligner et spørgsmålstegn, HVAD NU!!!?, du har ikke kommenteret min nye MC. Sus er ikke så høj og kører derfor på en Yamaha Virago 250 cc. den er blevet skiftet ud med en Honda Shadow VT600 i meget fin stand. TIL LYKKE Sus!!!!, nu er du jo en rigtig Shadowit og det sætter vi pris på, fremover vil jeg overveje at gå en omgang blandt de andres cykler, så min fadæse ikke gentager sig.


Generalforsamlingen forløber uden de store diskussioner, med formandsberetning af Henrik den fungerende formand  efter Jan som er trådt tilbage af personlige årsager. Henrik starter med at hædre Jan med en statuette af en Shadow kører for sit arbejde siden klubbens start for 15 år siden kun afbrudt af en kort periode uden for bestyrelsen. Formandens beretning og regnskab godkendes.

Herefter skal indkomne forslag behandles, det besluttes at vi skal have lavet lettere tilgang til særlige medlemsregler og klub understøttelse til lokale klub ture m.m., der er indsendt en ændringsforslag til klubbens regler. Forslaget går på at det skal være mulig at køre med klubbens rygmærke offentlig, som i dag kun er tilladt at bære offentlig på træfpladser, hvor klubben deltager. Der er en generel holdning mellem klubbens medlemmer at vi ikke kører med rygmærke og ikke ønsker at sende et forkert signal eller sætte os i bås med det nogle rygmærke klubber står for, DET ER IKKE VORES STIL!!! Herefter skal der vælges medlemmer til bestyrelsen, der skal vælges 4 medlemmer til bestyrelsen, hvoraf to der ikke ønsker genvalg, men der er 2 nye kandidater som bliver valgt. Efter generalforsamlingen afholder Erik en lille demo af noget nyt australsk letvægts campingudstyr af glimrende kvalitet og meget kompakt fra firmaet Helinox.

Den tilsandede kirke, Skagen
Efter generalforsamlingen er der samling til fællestur for de medlemmer der ønsker at deltage og selvfølgelig går turen til Skagen, når vi nu er i den nordjyske.  Vi kører til den tilsandede kirke og derefter til havnen i Skagen, hvor der indtages frokost på en af havnens fiskerestauranter i strålende solskin. Hjemturen går over gammel Skagen, ud til solnedgangskiosken, forbi Ruths Hotel, så deltagerne kan sige at de både havde set øst og vestkysten af Danmark. Vi kunne ikke afse tid til at besøge grene, på grund af vi har en aftale tilbage på Hedebo Camping kl 17.00, hvor vi er inviteret til en privat fremvisning af en større motorcykel samling af ældre dato. Vi er tilbage på campingpladsen kl 16.00, så der er tid til at slappe lidt af før besigtigelse af motorcykel samlingen.







Motorcykel samlingen består af mange forskellige cykler af forskellige mærker, produktionslande og årtier i motorcyklernes historie. Der er meget forskelligt at se på og ejeren har meget at fortælle om de specielle ting ved cyklerne og hvordan han har erhvervet dem.


Ken & Steen underholder
Lørdag aften tilbringes i lokalet ved tagterrassen, med fællesspisning, hyggelig samvær, hvor Ken og Steen finder guitarer frem og underholder, kl 12.30 går jeg i seng, vi skal tidlig op næste morgen og have pakket til hjemturen, Poul, Tøffe og jeg har besluttet at starte hjemturen efter morgenmaden, John er kørt og de 2 X Erik vil forsøge at nå en tidligere færge fra Ebeltoft til Odden. Vejrudsigten for hjemturen står på kraftig regn fra vest, vi kører i tørvejr til vi når Århus, hvorefter det regner konstant resten af vejen til Vejle, det bliver en lidt fugtig fornøjelse, men heldigvis findes der vandtæt mc tøj.

TAK til alle deltagere og tak for hyggelig samvær i sæson 2016 til alle Shadowitter.


onsdag den 31. august 2016

På sommerens sidste dag

I dag på vej hjem fra arbejde i Viborg, valgte jeg at tage ruten fra Viborg mod Holstebro, af den gamle landevej. Turen går gennem et meget smukt naturområde, som også bruges af militæret til øvelser til Ravnstrup, videre til Mønsted og Daugbjerg, med kalkgruberne og videre til Hagebro med sin berømte købmand og lystfisker kro. Karup å krydses og jeg drejer fra mod Haderup og Sunds, dette stykke landevej er meget lige, men man passerer alligevel mange smukke naturområder, hvor hyben står med sine røde blomster, et sted har en landmand valgt at så nogle rækker solsikker, langs med vejen, andre steder er kornet endnu ikke høstet, i stærk kontrast til de sprøjtede kartoffelmarker med deres brune visne toppe. Jeg valgte at tage den med ro, dels for at nyde det gode vejr og naturen, men også fordi Bimmeren gik på reservetank i udkanten af Haderup, jeg vil se om jeg kan køre til Vejle på reserven. For at det ikke skulle gå helt galt, har jeg altid 1,8 l brændstof i den ene sadeltaske, for alle tilfældes skyld. Jeg passerer flere rundkørsler inden jeg når Sunds, hvor jeg fortsætter mod Herning.
Da jeg kommer til Herning kan jeg regne ud at reserven nok ikke rækker til svinkeærinder, så jeg vælger at tage motorvejen mod Vejle, dog stadig i moderat fart, sammen med lastbilerne, jeg lægger mig bag en polsk lastbil i behørig afstand, hvilket resulterer i at den drejer ind på førstkommende rasteplads, jeg ved ikke om den chauffør havde et problem med kørehviletidsbestemmelserne, men det kunne næsten se sådan ud det gentog sig 2 gange mere med udenlandske lastbiler. Det er en god dag at vælge at være lovlydig og overholde fartgrænserne, i dag har jeg mødt 2 fotovogne på vej på arbejde og 2 på vej hjem, godt skjult inde mellem træer og ind af små sideveje. Dette får mig til at tænke på, om det nye udstyr politiet har anskaffet også blitzer tydeligt, som de gamle fotovogne gjorde, jeg ved det ikke. Skulle der være nogen der har erfaring i den retning, så er i velkommen til at kommentere indlægget.
Jeg nyder turen ned af Herningmotorvejen, der er ikke så meget trafik, som på den østjyske til Århus, hvor det er umuligt at have en afslappet køretur. Ved Give drejes af, for at fortsætte af landevejen til Jelling over Ris og Givskud. Jeg kommer igennem Ris og er på vej mod Givskud da det er slut med brændstoffet
, det er ingen katastrofe, jeg har jo 1,8 l. i reservedunken i sadeltasken. Jeg kan konstatere at jeg har kørt 75 km på reserven "ikke dårligt, en information der er rar at have", der er ca 20 km. tilbage, hvilket sagtens kan tilbagelægges på 1,8 l. så jeg beslutter ikke at tanke i Givskud. Hjemturen fortsættes til Jelling og videre til Vejle af den nye omfartsvej, uden yderligere hændelser.


I Vejle tankes op 21 l. incl. 1,8 l. i reservedunk, Bimmeren har en 21 l. tank, så der må have været 1.8 l. tilbage i tanken, med det er jo ikke sikker at den kan tømmes helt. Alt i alt en glad og tilfreds mand der kommer hjem, efter en afslappet køretur på va 125 km. fra Viborg til Vejle.

søndag den 21. august 2016

2016 Vandel Motorfestival

Lørdag d. 20. & søndag d. 21. afholdes Vandel Motorfestival 2016 på den gamle NATO flyvestation syd for Vandel by mellem Vejle og Billund. Der er flere udstillere af nye biler og motorcykler, så der er lidt at se for alle, men om det er 175 kr. værd vil jeg lade være op til den enkelte, jeg kan kun sige at hvis det ikke er fordi jeg har fået 2 fribilletter, var jeg nok ikke taget derud. Søndag formiddag besluttede Asger og jeg at tage til Vandel for at se hvad det er der foregår på en motor festival arrangeret af Nicolas Kiesa events, ifølge programmet skal der være danmarkspremiere på Gymkhana v/ Monster drifting, demonstration af rallycross bil, amerikansk muskelbil
, opvisning af TT motorcykler, pocket bike, stunt kørsel i bil og på MC.
















Det er mulig at købe en omgang på banen som passager for 450 kr., 2 omgange for 800 kr. og 3 omgange for 1000 kr. i forskellige superbiler, som Lamborghini Gallardo, forskellige Ferrari, Porsche GT 3, Audi R8 og Corvette. Der bliver gået til stålet ig det er tydelig at se på bilerne at der ikke lægges fingre imellem, flere biler har skader fra gårsdagens happening, hvor vejret havde givet en del støvregn. Søndag kun der kun meget lidt spredt regn, så har man interesse i at komme relativ tæt på lækre, men dyre biler , vil det være en oplevelse værd at besøge Motor festival næste år. Asger og jeg takker K.S. Motor i Vejle for fribilletterne.