Louis Mc Shop, tilbehør, tøj og vedligeholdelsesdele åbner ny afdeling i Flensborg, så vi danskere ikke længere skal køre til Kiel, Lubeck eller Hamborg, hvis vi vil se på varen før vi køber.
Adressen er:
Her er nogle nøgletal fra turen siden jeg forlod vejle d. torsdag d 7 juli for at køre til Sydhavsøernes MC Camp til Shadow klubbens jubilæums træf.
Kørte km.: 6275 km.
Antal dage fra Lolland til Nordkapp: 5 dage. Jeg må her konkludere at det måske er en god ide at lægge stille ud, men der er ingen grund til at være fremme ved overnatningsstedet kl. 15.
længste strækning på en dag 741 km. det er måske 250 km. for meget på en dag, 500 km er nok mere passende.
Forbrug af brændstof: 285 l. hvilket giver 22 km pr l. et fornuftigt resultat.
Der har også været nogle mindre gode oplevelser på turen:
Jeg var for optimistisk med hvormeget dæk det kræver at køre på de norske veje ned langs vestkysten, hvor det hele tiden svinger og stiger og falder, jeg måtte ud og have monteret nye dæk efter 2 tredjedele af turen er gennemført. Dæk er ikke noget dækfirma i det nordlige norge har på lager det skal først bestilles op sendes, hvilket kostede mig 2 dage.
Min BMW Navigator 6 som jeg ellers har været meget glad for gav mig store udfordringer, først med at den blev sort da jeg kom til det nordlige sverige lige før Finland, så jeg måtte bruge Google Maps på min Iphone. Det er måske en god ide at have kort med som backup. Ifølge xpedit er det et fænomen der er set før, den begyndte at virke igen da jeg kørte længere sydpå.
Næste udfordring er at pludselig begyndte GPS'en at nulstille sig selv, slette alle indlagte ture og alle spor, noget der er utrolig generende og uheldig, dag jeg havde planlagt at bruge GPS'en til at dokumentere hvor jeg havde været, det er ikke noget BMW skal have ros for. Efter at have talt med Xpedit om problemerne med at GPS'en nulstiller til fabriksopsætning ag den sletter alle data, er svaret det er et kendt problem, jeg kan købe en ny til 7000 kr., det er nok noget jeg skal have en snak med Xpedit om at de sælger en GPS med en ny MC, som de ved kommer til at lave fejl. ( Kan det nu også være rigtig).
Turen som helhed har været en stor oplevelse både mentalt, oplevelsesrig, synsindtryk og udfordrende på MC køre evner. Mentalt har det været udfordrende at være afsted alene, med alle de gøremål man selv står for, til gengæld er der kun en mening og en beslutning der gælder og det er ens egen. Det har også været positiv at møde mange forskellige nationaliteter af mennesker der hver især er i gang med deres egen tur om det så er på cykel, vandretur eller også på MC.
Oplevelsesrig set i lyset af at jeg har været i Norge at fiske 25 gange over de sidste 30 år uden at opleve Norge, det skal forståes på den måde at det har mest været transport fra færgen til fiskestedet, dog med små lokale udflugter. Men det at køre hele vejen ned gennem Norge på vestlandet, sejle over fjordene med færgerne og opleve lande fra den side er noget helt andet og noget alle der kan lide Norge bør gøre.
Synsindtryk: det der nok har gjort mest indtryk på mig er at køre ned gennem Lofoten, et så meget anderledes udformede bjerge, meget mere skarpe tinder, formet af havets vejr og vind, så med en så varieret vegetation og natur, der skiller sig helt ud fra resten af Norges bjerge der er mere runde og bløde.
Jeg kørte ind gennem Bergen (selv om en anden motorcyklist havde advaret mig) for at jeg gerne ville opleve det gamle bergen som jeg havde hørt skulle være en stor oplevelse. Men der var krydstogtsskibe ved kaj, så byen vrimlede med turister, så det praktisk talt blev en kamp at komme ud af byen igen uden at køre nogen ned og så var der meget vejarbejde i den indre by, ikke en god oplevelse. Hvis man vil se Bergen skal det nok være hovedformålet og at man bor i den gamle bydel.
Udfordrende: Da jeg skal forlade Bergen for at køre mod Stavanger af E39, er den tunnel der fører væk fra byen lukket for reparationsarbejde, så hvad gør man så. Jo jeg fortsatte vestpå og fandt en anden lille bjergvej der førte over bjerget mod Stavanger, men i guder det blev en udfordring. Vejen var meget smal, så kun en personbil passede på vejen, den er meget stejl, med mange 180 graders hårnålesving, hvor vejbanen falder forkert, så man ikke kan nå jorden hvis der skal stoppes og så på MC med fuld oppakning.
Lørdag kører jeg fra Sandnes Hytte og Campinganlæg efter endnu en regnfuld nat, kursen er lindesnes fyr. Jeg vælger at køre af E39 for at nå frem inden middag for at kunne nå færgen til Danmark fra Kristiansand kl 16:30. Det 100 km er ret ligetil nes af en større vej med en del trafik, et område jeg tidligere har været i flere gange. Jeg kommer også forbi kongeparken camping, hvor De Zlumrende Zataner havde et Kristihimmelfartstogt til i 2019, hvor vejret også var meget regnfuld.
Her til morgen, efter en god nats søvn forlod jeg Fællesstova Klein, syd for Molde kl. 7:30, målet i dag er at komme så tæt på Bergen og finde et sted at overnatte. Meget af tiden er afhængig af hvordan man rammer færgeafgangene, i dag tror jeg den længste ventetid var 10 minutter, eller kørte jeg stortest lige ombord. Vejene og naturen her i det syd Norske er ikke så barskt som længere nord på, men lige så interesant og charmerende.
Morgenen d 21. August står jeg op kl 7, efter en nat med voldsom regn og torden, teltet holdt stand uden der kom vand ind, så nu har tipien bevist den kan klare kraftig vind og rigelige mængder regn uden udfordringer. Jeg begynder at pakke det grej samme der er inde i teltet og få det samlet under et halvtag, så der kun er teltet til sidst før jeg kan begynde at læsse på MC. Der kommer et lille ophold med mindre regn, teltet ryger ned og bliver pakket våd som det er, så må det op at hænge når jeg kommer hjem. Med de sidste 3 dages vejr bliver der ikke mere teltslagning på denne tur, nordmændene siger det er den koldeste sommer de kan mindes. Jeg får vækket Niels og Arne for at sige pænt farvel og takke for at jeg måtte benytte Camp Bertnem i 2 dage, det har været 2 hyggelige dage i et godt kammeratlig lag TAK TIL JER ALLE OG KNÆK OG BRÆK. Kl. 8:30 påbegynder jeg turen syd vest på ved at køre til Steinkær, i øsende regn, i Steinkær kører jeg Vest på for at opleve Norges vestkyst. I guder hvor det koldt denne formiddag, dette valg betyder også at jeg kører syd om Trondhjem og Vest om Dover fjeld, målet er blevet at køre af atlanterhavsvejen og se denne nye strækning med de mange broer fra ø til ø.
Nu er jeg nået frem til Camp Bertnem, hvor jeg har fået en varm velkomst af Arne Rasmussens hold. Jeg har fået sat tipi teltet op og monteret mit Helinox udstyr i form af feltseng, bord og stol. Det små regner lidt ind i mellem, ellers er vejret på vej til at klare op, selv om det er lidt råkoldt.
Udfordringerne med dæk bliver løst i morgen eftermiddag, hvor jeg har en tid hos Dekkmann’en i Namsos, så skulle der være klar til afgang fra Bertnem torsdag formiddag. Resten af i dag kommer til at gå med afslapning i kendte omgivelser og tilberedning af aftensmad af de rester jeg efterlod i uge 26 i fryseren. Jeg er inviteret på kaffe hos Ole Johan på gården i aften til en hyggesnak om turen til Nordkap.
Resten af dagen kommer til at gå med planlægning af de næste dages tur ned over vestlandet.
En dag med mange uforglemmelige oplevelser og forskrækkelser. En af de ting dagen ikke vil blive glemt for er at det stortest har regnet fra jeg kørte kl. 6:30 til jeg ankom til Grong Gård Gjestegiveri kl. 20:20, det har været en strålende dag og hvor kan man dog blive glad for at en MC tøj er af en kvalitet der kan holde vand ude.
Dagen i dag var også dagen hvor jeg va med 6 færger for at køre de 690 km. som dagens etape blev på, 2 af færgerne tager en 1 time om overfarten, medens de 4 resterende er ca. 20 minutter om hver overfart. Den ene af færgerne er en el-færge, så selvfølgelig skal den lades op i 35 minutter lige da jeg skal med, men det er jo nok en betingelse og et forhold vi kommer til at se mere til.
På dagens rute langs vej 17, skal jeg også krydse svartid tunnelen der er 8 km lang og der efter køre forbi Svartisen, Norges næststørste permanent is bræ. Ruten byder på mange sving, op og nedstigninger, samt ind og ud lange mange ag de norske fjorde.
På en af færgeoverfarterne kommer jeg til at se på mit bagdæk, og må konstatere at der ikke mere mønster tilbage, så i morgen er der en opgave med at finde et nyt bagdæk og fordæk, ikke den bedste kombination i regnvejr. Da jeg kørte hjemme fra er jag af den opfattelse at dækkene sagtens kunne klare turen, men skulle skiftes efter hjemkomst. Jeg må blot konstatere at at de norske vestkyst veje er dækspisere.
 |
| Et godt slidt bagdæk |
 |
| Fordækket er kun lige lovlig med de 1 mm. |
På vejen passerer jeg også et mindesmærke over en sunken britisk u-båd fra 2 verdenskrig.
