Søg i denne blog

lørdag den 15. december 2018

God Jul Og Godt Nytår

Alle venner og MC kammerater ønskes en 

GOD JUL & ET GODT NYTÅR


BMW R1250 Motor Nytænkning eller ej

Nogen har lavet noget tilsvarende før, som eksempel Honda CB400SF i 1999, dog senere mere kendt fra Hondas VFR modeller. VTEC eller Hyper VTE betyder Variable Valve Timing & Lift Electronic Control, som virker ved at den ene af motorens 2 indsugningsventiler pr. cylinder forbliver lukket ind til et bestemt omdrejnings niveau opnås, hvor efter der anvendes 2 indsugningsventiler pr. cylinder. Når VTEC systemet aktiverer indsugningsventil nr. 2 kan det mærkes som en kraftig acceleration, lidt ligesom effekten på en turbo motor, nå turboen opnår det rette turbotryk.


BMW har videreudviklet og forfinet denne teknologi på deres nylancerede 1250 boksermotor der bliver lanceret i 2019, først på GS og RT modellerne, men fra april også på de sidste bokser modeller.

Princippet for BMW R1250 motorerne er at det er elektronisk styret, hvilket betyder at det ikke er omdrejnings afhængig men virker i hele omdrejningsområdet. Systemet virker ved at knastakslerne til indsugningsventilerne har 2 knaster til hver af de 2 indsugningsventiler, en lav knast (med mindre åbning) og en høj knast (til maksimal effekt). Hvilken knast indstilling der anvendes styres elektronisk ved at forskyde knastakslen i forhold til ventilernes placering, da dette er elektronisk styret og har en sammenhæng med styringen af den elektroniske benzinindsprøjtning, bliver det aktiveret ved førerens betjening af den elektroniske gashåndtag. Moderat gas = lav knast og god brændstoføkonomi, aggressiv gas = høj knast og høj brændstofforbrug, til kørehastigheden er opnået, hvorefter der skiftes tilbage til lav brændstofforbrug.




Det siges at man kan køre i byzone i 6 gear og når byzonen forlades gives der blot gas, hvorefter hastigheden forøges uden nogen form for motor hakken. Nedenfor er der nogle illustration af hvorledes systemet virker. Der efter min overbevisning dog en begrænsning i hvilke motortyper systemet kan anvendes på, som eksempel en cylindrede, boksermotorer, V-motorer, med andre ord på motorer, hvor knastakslerne udelukkende betjener en enkelt cylinder, men efter min mening en spændende teknologi, så gad vide hvor hvad det næste bliver, hvis vi ser bort fra El Motorcykler.








onsdag den 21. november 2018

Nu er MC sæson 2018 slut for mit vedkommende

MC sæson 2018 har været begivenhedsrig på mange måder, en god tidlig og lang sommer, med ekstreme varmegrader og tørt vejr. Uge 2 hvor jeg igen startede på arbejde efter 2 knæoperationer i november, var medvirkende til at det ikke blev til så meget MC kørsel før sommerferien, i kombineret med bilkøb i december, som havde en garantiperiode til sidst i maj. Det betød at fra juni og frem er der noget jeg skal have indhentet, BMW'en får skiftet olie og filter, dæktrykket kontrolleres og så går det løs, med ture Fyn rundt i kristihimmelfartsferien, en tur til Nord Tyskland og mange km på arbejde og rundt mellem Region Midtjyllands forskellige loskationer, det bliver til 6000 km frem til 18 august, hvor 1100'en bliver skiftet ud til en ny 1200. Fra august og frem bliver det ialt 9200 km på forskellige ture til Tyskland, Tangeværket og el museet ved Tange sø, Sjælland og frem for alt til og fra arbejde. i Region Midtjylland.


BMW'en er nu vasket, tørret og vitale dele smurt ind i et beskyttende middel mod korrosion, vinterens beskyttelses dækken (til indendørs brug) fundet frem, sammen med laderen til vedligeholdelse af batteriet. Nu er den klar til at blive kørt til vinter opbevaring og opstaldning til næste forår hos mit faste overvintrings sted. De øvrige 3 cykler overvintre derhjemme, så jeg kan gå og pudse, forandre og klargøre til sæson 2019, eller så snart vejret ser ud til igen at nærme sig 10 grader konstant dagtemperatur.

Tak for en god sæson til alle MC vennerne og andre jeg har mødt på årets ture rundt i landet.




fredag den 2. november 2018

Hvorfor tilpasse sin MC

Jeg er ejer af flere forskellige typer MC fra en chopper, en 2018 model BMW R1200R til en 1957 årgang Triumph og har derigennem konstateret at det er meget væsentlig at man får tilpasset sin MC, for at opnå optimal nydelse og afslapning under kørsel. Det er min erfaring at man ikke kan overføre de tilpasninger man foretager fra en mc type til en anden og ligeså fra en person til en anden.

Her er nogle af de tilpasninger jeg har eksperimenteret med og haft stor succes med at ændre på:
På chopperen er det affjedringens hårdhed og vandring, det vil sige fjedre og støddæmpere i bag og fjedre og forgaffel oliens viskositet. det er også væsentlig at en sæder har den hårhed og evt. montere sissybar til føreren, så man får en god siddestilling, samt at styret har den rigtige højde og afstand så det er behageligt at køre og ikke anstrengende. Jeg har også udskiftet mine fodhvilere til en type som giver mulighed for forskellige benstillinger, jeg har også prøvet fodplader, hvilket ikke er noget jeg finder behag i. Så er der ting som vindskærm,  forgaffel wind deflectors, lygter (hvis der køres i mørke), og fartpilot (behagelig hvis man kører langt). På BMW'en har jeg tilpasset sædehøjden, af hensyn til af og påstigning, monteret styr risers, som også har flyttet styret 3 cm. bagud, fodhviler sænkere, affjedringen er af en type der kan justeres i hårdhed og dæmpning i bag og forgaflen er af typen upside down, så der har jeg ikke fundet det nødvendig at udskifte dele, jeg har derimod udskiftet vindskærmen til en størrer og monteret vindafvisere foran hænderne på styret, jeg overvejer at få monteret fartpilot, da jeg dagligt kører strækninger på 100 km. I forbindelse med sænkningen af fodhvilere er det væsentlig at bremsepedalen og gearpedalens stilling justeres tilsvarende.
På min gamle BMW R1100R fik jeg fremstillet uden merpris en Hagon bagstøddæmper med justerbar dæmpningsgrad, hvilket gav en helt anderledes kørselsoplevelse.

Det er lidt ærgerligt at der ikke er en MC leverandører der tilbyder at prøvemontere nogle at de tilpasnings kits det kræver for at udføre tilpasningen, selvfølgelig mod en form for betaling. Det er ikke ligefrem billig at anskaffe disse ombygningssæt, så hvis det ikke er det rigtige har man en del penge bundet i tilbehør der ikke virker, jeg ved ikke hvad der kan gøres ved det, alle forslag er velkomne. Det er også en god ide at bruge lidt tid på internettet, det er min erfaring at der som regel er flere tilpasningssæt fra forskellige leverandører i forskellig kvalitet og til forskellig pris, som eksempel vises her 2 forskellige fodhviler sænkningssæt, og der findes formentlig flere.



Håber dette kan inspirere nogen til at få en bedre MC oplevelse og mod på lidt længere køreture, det er ofte jeg hører MC kørere vælge længere ture fra med undskyldninger som jeg får ondt i benene, jeg kan ikke køre så langt det giver ondt i ryggen eller andre former for ubehag, jeg mener det skyldes at ens MC ikke har den rigtige kørestilling. Hvis det var en lænestol hjemme i stuen der gav disse men, blev den udskiftet.



Vi har jo snart hele vinteren til at få nye ideer til måder at forbedre vores MC og derigennem sikre en ny sæson med mange gode oplevelser, sæson 2018 kan man vel ikke forlange meget bedre, med de mange solskinsdage.

søndag den 14. oktober 2018

BMW R1200 Roster en overset model i Danmark





Da jeg for 8 uger siden fik leveret min nye BMW R 1200 R er xpedit og jeg enige om at BMW's Roster er meget overset og undervurderet i forhold til de mange GS modeller der sælges. Personlig overvejede jeg om jeg skulle investere i enGS eller skulle holde mig til Roster modellen som jeg havde kørt 110000 km på, min gamle R 1100 R. I min verden er en BMW motorcykel en med boxermotor, ikke fordi jeg har noget imod de andre modeller, men jeg har blot forelsket mig i måden boxermotoren leverer trækket på, for mig er det at køre MC ikke et spørgsmål om at køre 200 km i timen, men mere et spørgsmål om at nyde livet på MC. Da jeg skulle beslutte mig for hvilken boxermodel jeg skulle vælge stod det relativt hurtig klart at jeg ikke var til offroad og den lidt højere GS model (standard modellen, der fås en udgave i et lavere stel) og 12 kg tungere, jeg prøvekørte også en af den tidligere model med luftkølet R 1200 motor, jeg er ikke klar over om der var noget speciel ved den brugte model jeg prøvekørte. Jeg var helt afklaret med at skulle jeg handle skulle det være en af de væskekølede R modeller, nu har jeg kørt 7000 km på den i løbet af de 8 uger der er gået siden jeg hentede den, i løbet af ugen rundede den dette sjove km. tal 6666. Jeg har fået monteret en ny Givi topboks med stoplys i, for at blive bedre set, når jeg kører hjemmefra kl. 5. så jeg kan være på arbejde 6.30, noget alle burde vurdere, hvis man kører meget medens det er mørkt. Jeg har kun haft et enkelt problem i den periode, det elektriske stik til gashåndtaget sad løs efter installering at styr raiser, hvilket bevirkede at den startede og gik med et konstant omdrejningstal på 2500 rpm, så snart stikket blev klikket korrekt i er problemet løst. Jeg må indrømme jeg var spændt på hvor stor forskel der ville være på en 16 år gammel R 1100 R der havde kørt 135000 km. og en 2018 model R 1200 R, jeg må indrømme at udviklingen har ikke stået stille i d 16 år der er gået, kørsels oplevelsen er blot en del større og mere afslappende.


I denne weekend er vi nogle gutter der besluttede sig for at køre en tur  op til Tangeværket for at se energimuseet, en oplevelse der kan anbefales, hvis man interesserer sig for den teknologiske udvikling og opdagelsen af flere naturvidenskabelige regler og hvorledes de blev bevist. Vi er utrolig heldige med vejret, 19 grader, solskin og en let brise, så det er ideel  MC vejr, det bliver til 250 km inden vi er hjemme igen. Vi beslutter os til at nyde en sandwich udendørs i parken ved energimuseet og nyde det fremragende vejr.
Tak for en god og hyggelig dag til gutterne, vi må se om vi kan finde en dag mere med lige så godt vejr før sæsonen er ovre.





Mine MC, Triumph Trophy årg. 1957, Honda CB400 Four supersport årg. 1979, Honda Shadow VT1100C årg. 1990 og BMW R1200R årg.1018


lørdag den 29. september 2018

En sidste tur i septenber 18

Her lørdag morgen skal jeg have kigget til mit stoplys i min Givi topboks som er monteret på BMWen, det har drillet i et par uger og derefter skal jeg have monteret en nyanskaffet bagskærm på svingarmen. Men inden jeg kommer i gang ringer Poul om vi ikke skal køre en tur, det er tørvejr, men en smule køligt. Vi aftaler at jeg lige skal have kigget på det to ting på Bimmeren, det kan vel ikke tage mere en en time og så kan vi tage afsted.
Det driller nu lidt mere end jeg havde forudset en af ledningerne er knækket der hvor de er loddet sammen, der skal ikke meget til med de tynde ledninger der er monteret til LED baglygten. Det driller en smule med ledningerne, men langt om længe virker det, men så er det galt med en af kontaktfladerne i de medleverede Givi kontakter, det er ikke lige den optimale løsning de gode Italienere har valgt, det kunne være lavet en del simplere. Men inden jeg når at blive færdig ankommer Poul, jeg nåede lige at montere bagskærmen.

Jeg ringer lige til en bekendt lidt længere nede af vore vej, som har meldt sig til ZZ Norges togtet i 2019, for at høre om han har lyst til at tage med. Nile er desværre optaget af besøg fra Norge, så det blev ikke denne gang han skal med på tur. Poul og jeg beslutter os til at køre en tur til Bork Havn ved Ringkøbing fjord i vestjylland. Vi kører af vejen fra Bredsten mod Tarm, via Filskov, Sdr Omme og Hoven, da vi ankommer til Bork Havn er der surf tref, så fjorden er tæt besat af windsurfer og keitesurfere, som skal konkurerre og vise hinanden de spring der er indøvet siden sidst. Det er til vores store forundring ikke kun unge mennesker der deltager, det er voksne folk i alle aldre.

Vi finder et lille listigt sted på havnen, hvor vi kan købe en cola og en sandwich til frokost medens vi betragter sceneriet på fjorden. Efter frokost kører vi mod Nymindegab og videre mod Nørre Nebel, forbi Sea West, herfra mod øst til Ølgod og derfra tilbage til Vejle, en tur på 200 km. i frisk vind fra vest. Da vi nåede til Tarm  er vinden så kraftig at lynlåsen på min Rukka MC  jakke pludselig springer op, det skal lige bemærkes at jeg skal have reklameret over lynlåsen her i vinter, det er sket flere gange tidligere, så der må være en fejl i lynlåsen.

En frisk og dejlig tur sammen med en god hyggelig kammerat, man kan også have gode MC oplevelser selv om det blæser er del. Poul har lige monteret nye styr risers på sin Honda, hvilket bevirker, ifølge hans eget udsagn en væsentlig bedre kørestilling, som bevirker at det ikke er så belastende for arme og ryg. Jeg har selv flyttet styret 3 cm op og 3 cm bagud på bimmeren, vi er jo ikke alle udstyret med lige lange arme, jeg mener det er væsentlig at customisere sin MC så man får den bedst mulige køreoplevelse.

Tak for en god tur Poul, vi kan stadig nå nogle stykker endnu i indeværende sæson.

I dag lørdag er BMWen 6 uger og har nu kørt 5200 km. der bliver rullet en del og hver km har været en fornøjelse. I sidste weekend fik jeg min gamle Triumph Trophy fra 1957 hjem, vi må se om jeg når at få kørt e tur på den inden sæson slut, for veteran køretøjer slutter sæsonen jo allerede 31. oktober.



tirsdag den 4. september 2018

Shadow møde på Touring Campen

I weekenden d. 31. august til 2. september samledes nogle af Shadow klubbens medlemmer på Touring Campen i Kolind, for lige at få en sidste hyggelig weekend inden sæsonslut. Bestyrelsen benyttede lejligheden til at samles og aftale hvad der ske fremadrettet, så medlemmer hold øje med hjemmesiden, så i kan få aktiviteterne sat i kalenderen til den nye sæson. Kasserer beklagede sig en smule over at der var flere medlemmer der havde tilmeldt sig klubben, men åbenbart glemt at indbetale medlemskontingent (come on, det er sølle 150 kr om året).
For mit eget vedkommende valgte jeg først at ankomme ved kl. 10. lørdag (Der var ikke flere ledige hytter), hvor efter der blev sparket dæk og udvekslet andre høfligheder og erfaringer fra årets udflugter til udlands og indlands. Klokken 13.00 var der var arrangeret en fælles tur rundt på Djursland, det er Jan J. der er førerhund. Turen går fra Touring Campen i Kolind til Kalø Slotsruin, hvor der holdes rast og indtages frokost. Fra Kalø Slotsruin fortsættes turen til Sletterhage fyr, via Vrinners, Agri, Knebel, Vistoft, Dragsmur, Ørby af små snoede veje. Udsigten over Århusbugten er storslået, og vi fik da også lige et glimt af Mols Liniens katamaran.





Ved Sletterhage fyr kan det anbefales at smage på ismandens is. Fra Sletterhage fortsættes turen langs kysten langs bugten til Ebeltoft, forbi Haldrup strand, til Ebeltoft Mark, Elsegårde, Hyllested Skovgårde, Hyllested, Drammelstrup, Pederstrup og tilbage til Campen i Nødager. En rigtig fin og smuk tur i det gode vejr, ikke for varmt og ikke for koldt, men lige tilpas til en MC tur i den skønne danske natur.
Jeg bliver på Campen og spiser til aften sammen med de øvrige medlemmer, Menuen står på gammeldags oksesteg med kartofler, sovs og waldorfsalat. Kl 19.30 vender jeg snuden hjemad.

Tak for en god dag og en særlig ros skal lyde til JAN J. for en veltilrettelagt og gennemført tur i det Syddjurske landskab. Ses vi ikke mere i denne sæson, håber jeg at alle må komme godt gennem vinteren og vende tilbage med frisk mod og humør i 2019. VI SES!!!




fredag den 31. august 2018

Styling af min nye BMW R 1200 R

Når man har fået leveret en fabriks ny motorcykel, er der altid nogle småting som gør at man gerne vil sætte sit eget præg på den.
Jeg har nu bestilt forskellige dele der skal gøre min MC mere personlig og også nogle ting der er med til at øge sikkerheden, samt sikre at der ikke kommer skader på forskellige dele af motrocyklen, som eksempel:

Jeg har anskaffet en ny Givi Topboks, en V56 monokey.
Forskærmsforlænger, så fordækket sprøjter mindre vand op på motoren.
Motorbøjler, så skulle uheldet være ude går det ikke ud over cylindrene.
Afdækning ved baghjulet, så bagerste støddæmper og jeg til sprøjtes mindre.
Køler beskyttelses gitter, så køleren kan modstå stenslag.
Større vindskærm.
Vindafvisere ved håndtag.
Gummipropper til at lukke diverse sammenføjninger i stellet.
Ekstra Stoplys i Givi Topboks.
Navkapsler til baghjuls nav.
Folie til at beskytte toppen af saddeltaskerne, så de ikke ridses ved af og påstigning.

Alle disse dele er med til at sætte mit eget præg på mine oplevelser ved fremtidens MC ture.



mandag den 20. august 2018

Den første tid med BMW R1200 R

Jeg har nu kørt på min nye R 1200 R i 4 dage, ikke fordi der er blevet kørt noget ekstra i forhold til mit normale transportbehov, hvilket vil sige at den har kørt 550 km. Så nu er det ved at være tid til første service, som skal foretages mellem 600 og 1200 km, jeg kontaktede Xpedit, for at høre hvor nøjeregnende de er med km. intervallerne for service og fik at vide at de var forpligtet til at indberette det til BMW fabrikken. Så de ville ikke anbefale at km grænserne for service overskrides, de kunne jo give mig en lille udfordring, med de km. jeg tilbagelægger hver uge mellem Vejle og Viborg. Det ville betyde at næste gang jeg havde en fridag, hvor jeg har mulighed for at få lavet service i normal forretnings åbningstid, vil først være om 14 dage, hvor jeg formentlig vil have kørt 2000 km.
Men så er det jo rart at have en fleksibel, samarbejdsvillig forhandler og service værksted, efter at have talt med Xpedit bliver det aftalt at jeg kan få lavet service efter en uges kørsel, hvor jeg forventer at have kørt ca. 1190 km.

Tak til Xpedit for deres fleksible behandling.

Men nu til det mere oplevelses prægede af det at anskaffe sig en ny mc og skifte til en der er 16 år nyere (jeg har tidligere prøvet fra en chopper årgang 1990 til R 1100 R fra år 2002). Sidst jeg skiftede var jeg overbevist om at den store forskel skyldtes skiftet af typen af mc og kørerstilling fra benene fremad til den mere traditionelle kørestilling. Men jeg må nok indrømme at udviklingen har ikke stået stille i de 16 år der er gået siden min gamle R 1100 R forlod fabrikken, her er nogle af det forhold jeg syntes gør en forskel:
1. Motor ydelsen er øget, ikke kun i hk., men også den måde motoren leverer på.
2. Der er kommet hydraulisk kobling på, hvilket jeg personlig syntes giver en let hed ved gearskift.
3. Slirre koblingen (slipper kobling) gør at baghjulet ikke blokerer ved dasleretion eller ned gearing.
4. Hele informations niveauet i instrumenteringen kan virke overvældende.
5. Rammen virker mere stiv og reaktiv.
6. Jeg syntes køreegenskaberne er også væsentlig forbedret.
7.  Hjulafstanden er også blevet en anelse længere fra 1485 til 1515 cm, jeg ved ikke om det er med til at gøre en forskel eller det er upside down forgaffelen i kombination med den nye bagstøddæmper og svingarm.

Min begejstring og oplevelse er positiv, men jeg er også klar over at noget af det jeg oplever lige nu er effekten af at få en ny MC, som formentlig vil fortage sig når den bliver en del af hverdagen.


lørdag den 18. august 2018

Så kom dagen hvor min BMW R 1100 R skal skiftes

Jeg har i et  stykke tid gået og overvejet om jeg skulle skifte min hverdags MC, en Trofast BMW R 1100 R, som kun meget få gange har svigtet mig. Mine overvejelser går på hvad kan man få for en MC der har gået 126500 km og er 16 år gammel, samt hvad skal der ofres i service, dæk og anden vedligeholdelse for at køre resten af denne sæson og være klar til en ny sæson.
Efter et besøg hos Xpedit i Ølgod, hvor jeg prøvekørte en R 1200 R fra 2011 der kun har kørt 20000 km og den nye R 1200 R vandkølet fra i år. Efter prøvekørslen var der ingen tvivl om hvilken af de to maskiner jeg ville foretrække, ikke for at nedgøre BMW's luftkølede 1200 modeller, men jeg har flere forhold der overbeviste mig om mit valg.
Jeg har flere MC, bl. a. en Honda Shadow fra 1990, som har et eminent bundtræk, hydraulisk kobling. Den nye BMW R 1200 R har også hydraulisk kobling, en utrolig lækker detalje, hvis man kan lide en blød kobling, endvidere synes jeg godt om at køre med et gashåndtag efter princippet "drive by wire'.
Så kommer det æstetiske, begge cykler er utrolig pæne og med et tiltalende udtryk, dernæst kommer prisen. Efter mit møde med Rune er jeg overbevist om at jeg skal investere i en ny 2018 model, som sagt så gjort, handelen bliver afsluttet.

Det var så i dag jeg skulle ud for at bytte cykler, en rigtig fed fornemmelse at køre sin gamle mc ud til forhandleren og tage afsked og derefter at starte en ny æra, med en ny, det bliver spændende.

lørdag den 12. maj 2018

ZZ 2018 Kristihimmelfartstogt til Svendborg

I år bliver det for mig et noget afkortet ZZ Kristihimmelfartstogt, torsdag, kristihimmelfartsdag skal min søsters datter konfirmeres, hvilket blev er god dag sammen med familien, hvor vi fik hyldet konfirmanden. Lørdag fylder en af fiskekammerarterne 50, så der bliver der igen festet og ikke kørt MC.
Den indre svinehund
Et stykke af Berlinmuren er også udstillet ved galleriet
Men fredag formiddag sætter jeg kursen mod Odense hvor jeg skal mødes med de øvrige ZZere hos galleri Galschiøt, min første tanke da jeg kørte ind gennem porten, var hvad er det for en skrotplads. Det skal lige nævnes at jeg nok ikke er den største kunstkender og almindelig vis ved meget kunst mener at kunsten er at få prisen for værkerne. Det skal lige nævnes at Jens Galcshiøt er en af Danmarks mest anerkendte kunstnere, nok mest kendt for skulpturen "Den indre Svinehund", vi havde bestilt en rundvisning, hvilket indebar at vi gennemgik mange af de arbejdsprocesser der ved at fremstille de udtryksfulde skulpturer. Der skal herfra lyde en del mere respekt og forståelse for de meget komplicerede arbejdsgange der kræves og lange processer der skal til at fremstille de meter høje skulpturer, samt den lange proces med at frembringe det nøjagtige udtryk og debat om værkerne.


Model af skulpturen "Fundamentalisme"
som rejser landet rundt og besøger
flere danske købstæder, med formål at
Skabe debat om religionens gode og
dårlige sider













Skulptur af menneske kroppe

H C Andersen

Isbjørnen














Skulpturen forestiller en olieledning der gennemspidder en
isbjørn, som symbol på den globale afbrænding af fossile
energi kilder og dermed den øgede udledning af CO2
























Efter besøget hos Galleriet kørte vi mod Kerteminde for at spise frokost på restauranten ved det nyåbnede Golf klub "Great Northern DA". Et utroligt for anlæg, med meget specielle bygninger i flotte omgivelser, ikke lige det billigeste sted at spise, men dog overkommeligt. Jeg fik en frokost burger til 150 kr. et udemærket valg.

Herefter køres der mod Svendborg, med rast i Lundeborg, med tilhørende kaffe. Det var meningen at vi skule ud at spise aftensmad i Svendborg, med det er umulig at reservere et bord, da der er Black Friday i byen, så kl. 20.15 beslutter jeg mig for at tage afsked med de øvrige Zataner og sætte kursen mod Vejle.
Restauranten på Great Northern DA
Udsigt fra terassen over golf banen.

Bents Harly med ny Springer forgaffel.




søndag den 6. maj 2018

SHOC-DK Sæson start på Trandum Camping

Så er Skygge (Shadow) sæson 2018 skudt i gang i et strålende solskin fra Trandum Camping i weekenden d. 4-6 maj. Trandum Camping dannede i år rammen og Shadow klub Danmarks sæsonstart, camping pladsen er en lille hyggelig plads tæt ved Karup å og derfor mest kendt af lystfiskere, med den kan nu også godt bruges af motorcyklister. De har både hyttet og værelse der kan lejes, hvis man ikke er til telt. faciliteterne er udmærkede og rene og vedligeholdt selv om de ikke er de nyeste. Værtsparet er venlige og sætter en ære i at hygge om gæsterne, så man føler sig velkommen.
Hovedparten af de 18 medlemmer og gæster der havde besluttet at deltage i sæsonstarten ankom fredag eftermiddag for hygge fredag aften. Der skal lyde en tak til Karen og Steen for at arrangere årets første træf, Karen og Steen havde hyret nogle lokale motorcyklister til at vise os rundt i området syd for Limfjorden af mange snoede småveje, med nogle kulturelle indslag undervejs. Turen indebar et godt indblik i den smukke jydske natur omkring Limfjorden og besøg ved nogle gamle gårde og Spøttrup Middelalder Borg med sin dobbelt voldgrav. Vi spiste frokost på havnen i Glyngøre, for derefter at fortsætte til Skive med sine dekorerede rundkørsler. Det efter går turen til bage til Trandum, en tur på ca. 150 km. i glimrende dansk MC sommer vejr (ikke for varmt og ikke for koldt)., der var 18 deltagere på turen. Efter hjemkomst til campingpladsen nyder vi en kold øl eller sodavand, med udveksling af diverse små spydighedder og guldkorn, sammen med vores lokale guider, derefter takker af og forlader os. Det er ikke mindst guidernes indsigt i  lokalområdet der har væren med til at sikre en god oplevelse, TAK FOR EN GOD TUR.

Senere er der fællesspisning, hvor værtsparet har fremtryllet noget grillet oksemørbrad, kold kartoffelsalat, sen blandet salat, flutes og bearnaisesovs, med en bananasplit til dessert. Efter middagen vælger jeg at køre hjem til Vejle.

Tak til alle deltagere for en hyggelig dag, som sædvanlig fristes man til at sige.

Til sidst HUSK!!!  MC Julemærketuren Kollund 2018 2. juni 2018