Søg i denne blog

mandag den 20. august 2018

Den første tid med BMW R1200 R

Jeg har nu kørt på min nye R 1200 R i 4 dage, ikke fordi der er blevet kørt noget ekstra i forhold til mit normale transportbehov, hvilket vil sige at den har kørt 550 km. Så nu er det ved at være tid til første service, som skal foretages mellem 600 og 1200 km, jeg kontaktede Xpedit, for at høre hvor nøjeregnende de er med km. intervallerne for service og fik at vide at de var forpligtet til at indberette det til BMW fabrikken. Så de ville ikke anbefale at km grænserne for service overskrides, de kunne jo give mig en lille udfordring, med de km. jeg tilbagelægger hver uge mellem Vejle og Viborg. Det ville betyde at næste gang jeg havde en fridag, hvor jeg har mulighed for at få lavet service i normal forretnings åbningstid, vil først være om 14 dage, hvor jeg formentlig vil have kørt 2000 km.
Men så er det jo rart at have en fleksibel, samarbejdsvillig forhandler og service værksted, efter at have talt med Xpedit bliver det aftalt at jeg kan få lavet service efter en uges kørsel, hvor jeg forventer at have kørt ca. 1190 km.

Tak til Xpedit for deres fleksible behandling.

Men nu til det mere oplevelses prægede af det at anskaffe sig en ny mc og skifte til en der er 16 år nyere (jeg har tidligere prøvet fra en chopper årgang 1990 til R 1100 R fra år 2002). Sidst jeg skiftede var jeg overbevist om at den store forskel skyldtes skiftet af typen af mc og kørerstilling fra benene fremad til den mere traditionelle kørestilling. Men jeg må nok indrømme at udviklingen har ikke stået stille i de 16 år der er gået siden min gamle R 1100 R forlod fabrikken, her er nogle af det forhold jeg syntes gør en forskel:
1. Motor ydelsen er øget, ikke kun i hk., men også den måde motoren leverer på.
2. Der er kommet hydraulisk kobling på, hvilket jeg personlig syntes giver en let hed ved gearskift.
3. Slirre koblingen (slipper kobling) gør at baghjulet ikke blokerer ved dasleretion eller ned gearing.
4. Hele informations niveauet i instrumenteringen kan virke overvældende.
5. Rammen virker mere stiv og reaktiv.
6. Jeg syntes køreegenskaberne er også væsentlig forbedret.
7.  Hjulafstanden er også blevet en anelse længere fra 1485 til 1515 cm, jeg ved ikke om det er med til at gøre en forskel eller det er upside down forgaffelen i kombination med den nye bagstøddæmper og svingarm.

Min begejstring og oplevelse er positiv, men jeg er også klar over at noget af det jeg oplever lige nu er effekten af at få en ny MC, som formentlig vil fortage sig når den bliver en del af hverdagen.


Ingen kommentarer: