Søg i denne blog

tirsdag den 6. februar 2018

En epoke er muligvis slut fra Honda

I weekenden d. 3 - 4 februar tager min MC ven og jeg til Motorshow i Messecenter Herning, for at se hvilke nyheder der er kommet til Danmark i løbet af vinteren. Det ser ud til at trenden for de kommende år er Naked bike og Cafe racer stilen der vinder frem, samt en del retro produkter fra en tid der var en gang.
På Honda's stand er det glædelig at der igen importeres en rigtig Gold Wing med fuldkåbe og en utrolig mængde udstyr som alt sammen skal sikre komfort på den lange rejse. Medens vi går rundt på messen undre det mig at jeg ikke kan finde en Shadow, VTX eller Fury nogle steder, jeg kan slet ikke finde en Honda med V2 motor. Jeg tager en af de 2018 MC program brochuren og begynder at blade den igennem, her er der heller ikke nogle V2 maskiner på programmet. Jeg kontakter en repræsentant på standen og får her bekræftet at Honda Danmark ikke importerer en V2 maskine i sæson 2018 og at Honda formentlig stopper produktionen af V2 MC. Jeg kan dog se at der stadig sælges Shadow VT750 model 2014 på Honda Danmarks hjemmeside og at det stadig er en VTX 1300 Fury på den internationale hjemmeside, men noget kan tyde på at Shadow æraen er ved at være slut for Honda, så vi må jo bare passe ekstra på de maskiner vi har og holder af.

Er der nogen derude der ved mere, så er i velkommen til at smide en kommentar.