En Sviptur til Trollhattan i Sverige

Mandag d. 26 august 2019, blot dagen efter at jeg er kommet hjem fra en fisketur efter laks ved Namsen i Norge, beslutter jeg mig for at udnytte det gode vejr til at springe på nakken af Bmw'en for at køre til Trollhattan. Der er selvfølgelig et formål med at starte en tur til Sverige, jeg havde hørt fra en kollega at der i Trollhattan skulle ligge et firma der syer MC tøj efter mål i tekstil og læder til relativ menneskelige penge, firmaet hedder SharkSpeed.
Mandag kl 14 kører jeg ud af indkørslen på Grønningen, med det formål at nyde en god mc tur, samt at udfordre mig selv. turen går fra Vejle til Fredericia over den nye Lillebæltsbro, videre mod Bogense, Odense, Langelund, Nyborg, over Storebæltsbroen til den nette sum af 130 kr. og videre til Korsør, hvor der tankes og strækkes ben i 10 min. Jeg vælger at tage motorvejen mod København og er fast besluttet også at krydse Øresundsbroen, men min GPS vil hele tiden have mig mod Helsingør, hvilket jeg undre mig over. Jeg passerer Øresundsbroen ved 5 tiden og fortsætter op af motorvejen mod Gøteborg, omkring kl. 6 passerer jeg Helsingborg og pludselig går det op for mig at det havde været hurtigere at køre til Helsingør og tage færgen over til Helsingborg, det havde formentlig også været billigere, turen over Øresundsbroen koster 230 kr. og 50 km kortere.




Jeg fortsætter mod Gøteborg forbi Helsingborg og Varberg, klokken er ved at nærme sig 20 så jeg begynder at lede efter et sted at overnatte, jeg har ikke bestilt noget hjemmefra, hvilket skulle vise sig at være en fejl som gentog sig på hele turen. De første 2 campingpladser jeg besøgte var informationen lukket, samt de var svære at finde så forsøgte jeg med at finde et hotel, det viste sig heller ikke at være let, men til sidst ender jeg ved Hotel Frillesberg i Frillesås, som også er optaget, men ejeren kender en ved navn Stefan der udlejer et havehus, med køkken, bad, stue og køjerum med plads til 6 personer, nu er klokken ved at være 22, så jeg havde ikke noget valg, prisen er rimelig til 800 skr. pr. nat. Da jeg skal betale for overnatningen går det pludselig for mig at Stefan ikke tager kreditkort eller mobilepay og jeg har ikke vekslet til Svenske kroner, men der er en pengeautomat i byen så jeg måtte hæve penge dagen efter, men ak automaten er ude af drift og de lokale forretninger havde 800 kr i byttepenge så gode råd er ny dyre. Løsningen er at køre til Åsa en by der ligger inden for 5 km og her virker pengeautomaten, så jeg kan få betalt for overnatning og komme videre til Trollhattan.
Jeg indstiller min GPS til at navigere efter veje med sving og undgå motorvej, grusvej, carpool baner og betalingsveje og det kan jeg fortælle jer at jeg fik, den hurtigste vej er ca 120 km., men denne vej er 250 km. af små snoede veje gennem landskabet, langs søer og lokalsamfund som var de revet ud af Emil fra Lønneberg, man føler sig som i en anden verden og med den skønne natur, det gode vejr, ca 30 grader og BMW'ens rolige og konstante summen. Jeg ankommer først til Sharkspeed i Trollhattan ved middagstid, jeg bruger et par timer i forretningen, hvor jeg i øvrigt får hjælp til at reservere et værelse på et hotel ved navn Albert Kök Hotel og konference center, beliggende i Trollhattan med udsigt over kanalerne og sluserne. Medens jeg venter på at få taget mål falder jeg i snak med en anden kunde, som kan anbefale mig at spise frokost lige rundt om hjørnet i et gadekøkken, kvaliteten er god til lav pris, som sagt så gjort. Jeg bestiller stegt flæsk med løgsovs, drikkevarer og salatbar til 95 skr. det er ikke stegt flæsk som vi kender det men nærmere bacon skåret 2 mm tyk og stegt, maden er udmærket og velsmagende.

Herefter går turen til Albert Kök Hotellet, først skal tværs gennem byen i myldretiden, vente på at en af hæve broerne skal op for at en færge kan passere til næste sluse, derefter over opstæmningssøen og af snoede veje op af et bjerg for at finde ud af at jeg har bestilt en overnatning på et 4 stjernet hotel med en af byens bedste spisesteder. Men ganske rigtig som der var blevet sagt så var der fri parkering og motorcyklen kunne stå i fred uden der er nogen der piller. Hele herligheden med et par kolde på terrassen med udsigt over byen og aftensmad løb op i 1800 skr., lidt dyrt men oplevelsen værd, jeg kunne nu godt have tænkt mig at have været lidt bedre klædt, når resten af selskabet kom i jakkesæt eller smoking, men hvad shit happens.

Aftensmaden kom til at bestå af noget fisk (En form for laksefisk) med noget meget sufistikeret tilbehør og skum, det viste sig at da jeg havde taget mig en lur på værelset og først vågnede 20.10, så kunne man ikke få bord i restauranten mere og køkkenet er lukket for nye ordre, en tin som jeg ikke er vant til, så det var den ret jeg kunne vælge, dog uden champagne.

Onsdag har jeg bestilt plads på færgen fra Gøteborg til Frederikshavn kl 11.00, så jeg indtager morgenmad på hotellet. Medens jeg spiser morgenmad begynder det så småt at regne, så jeg beslutter at det nok er tid til at komme afsted, jeg anlægger den hurtigste rute i GPS'en får checket ud og kører af meget små snoede veje ned af bjerget (og en enkelt gang inde at vende i en baggård). Regnen tager til så pe et tidspunkt søger jeg tilflugt under taget på en benzintank til regnen aftager, det ser ud til at det udelukkende er byger. Men skindet kan jo bedrage, senere ender det med at der er skybrud og tordenvejr, samt ingen steder at søge ly, selv bilerne må holde ind til siden for ikke at aqua plane, men jeg er nød til at fortsatte, jeg kører jo ikke i de dybe hjulspor der er i vejen og jeg har helt nye dæk. Gennemblødt når jeg færgelejet i Gøteborg, de sidste 20 km er regnen holdt op og solen kommet frem, så det hjælper med til at jeg tørrer en del. Færgen går planmæssig, men vi skulle lige igennem en brandøvelse før vi kunne sejle, resten af turen går af motorvej fra Frederikshavn til Vejle uden yderligere hændelser.

Konklusionen er nok at turen har være oplevelsesrig, udfordrende og jeg har lært min BMWs og mine grænse lidt bedre og at igen vil besøge de små snoede svenske veje og det anderledes eventyrlige landskab. Jeg vil nok næste gang sikre mig at overnatningsstederne er bestilt på forhånd og måske ikke booke mig ind på et 4 stjernet hotel.

Et for mig ukendt MC tøjmærke fra Sverige

En kollega og lidelsesfælle, der også kører mc og i lighed med mig både Honda og BMW, har diskuteret hvilke MC tøjmærker vi havde erfaring med. For mit eget vedkommende har jeg mit MC tøj på ca 2,5 time hver dag i 7 - 8 måneder om året, samt at det tages af og på 2 til 3 gange. Det resulterer i at tøjet vasker flere gange årligt, samt at det slider forholdsvis meget og hurtig, hvilket har bevirket at jeg skifter tøjet efter 3 - 4 sæsoner, lidt efter om der har været små uheld der i nogle tilfælde har slidt ekstra meget på tøjet og derfor krævet at det skiftes oftere. Jeg har selvfølgelig også begået de klassiske fejl ved at sy klubmærker på, som har bevirket at tøjet ikke er regntæt mere, når det regner kraftig. Jeg har udelukkende anvendt tekstil tøj og endnu ikke forsøgt mig med lædertøj. Nu er det at det bliver nødvendig at gå til bekendelse, jeg er ikke lige typen på standard tøj størrelse, med andre ord skal mit BMI passe skulle jeg have en højde på ca 3 m, men jeg er kun 172 cm høj. Det bevirker at passer bukserne i livvide og er de med korte ben, sidder knæbeskyttelsen midt på skinnebenet, det samme gør sig gældende for beskyttelsen på albuerne, så valget af standard tøj er et spørgsmål om forskellige kompromiser.
Jeg har indtil videre anvendt tøj af mærkerne Pro Bike fra Louis, X1, Difi og Rukka, jeg vil her forsøge at give min vurdering af disse 4 mærker og forsøge at redegøre for de overvejelser jeg har foretaget ved anskaffelse af nyt tekstil tøj og for første gang et sæt lædertøj. Mange tøj modeller og mærker fravælger sig selv af den grund at de ikke laves eller importeres i størrelse 6 XL eller mere. Det skal også slås fast at der findes utrolig meget lækkert MC tøj i en prisklasse hvor jeg er steget af, alene af den grund at jeg ikke tror at slitagen er mindre på dyrt tøj, jeg har også en enkelt gang prøvet at få syet noget tøj med meget begrænset succes (jeg er ikke helt klar over hvad der gik galt).

Pro Bike jakke og bukser rimelig pasform, åndbarheden og regntætheden kunne være bedre, ved en normal regnbyge blev man klam og ved høje temperaturer blev man svedig. Den væsentligste grund til at det blev skiftet ud var et trafikuheld, hvor der kom hul på både buks og jakke.

X1 jakke og bukser syet efter mål, med gule refleks felter syet ind i jakken. Bukserne passede rimelig og benlængden var ok, men jeg havde store problemer med kvaliteten af velcro lukningerne, hvilket var til stor irritation. Jakkens pasform var helt gal, når jeg sad normalt på en MC hvad enten der er en touring eller chopper typen er jakken for kort enten for eller i bag, og ærmerne er for lange, men det største problem blev, efter 2 sæsoner faldt det gule refleks stof fra hinanden, hvilket bevirkede at der ingen regntæthed var længere. Slidstyrken var simpelthen for dårlig.

Difi rimelig pasform, fornuftig regntæthed, med samme problemer med arme og benlængder som tidligere beskrevet. Største udfordring er at materialet anvendt til for i ærmerne ikke kan transportere sved nok ud på en varm sommerdag, hvilket bevirker at ærmerne nærmest driver af sved, hvilket ikke er særlig behagelig. Jeg anvender stadig tøjet i det tidlige forår og sene efterår med foret i, her fungerer tøjet udmærket, det er dog ikke 100 % vandtæt, men det går.

Rukka Cordura med goretex membran påsvejset utrolig stærk og fin åndbarhed uden for (Mit sommertøj), tøjet har de samme udfordringer med pasformen til os lidt korpulente mennesker, ærmerne og ben er for lange, med det er jo et vilkår og så er der meget få modeller i 6XL, så der er ikke meget at vælge imellem. Jeg begik en fejl at sy klub mærker på tøjet, hvilket bevirkede at tøjet ikke er så vandtæt som det skulle være, men det kan producenten ikke gøre ved, endvidere var jeg så uheldig at vælte i en rundkørsel, hvor en lastbil havde spildt dieselolie, så der blev nogle slitage, men sidste efterår gik lynlåsen, så den måtte sendes ind på reklamation, hvilket også blev foretaget, men det tog 5 måneder, heldigvis hen over vinteren og jeg kan nævne at samme lynlås er igen på vej til at opgive iveret. Det er bare ikke godt nok Rukka!! Ruka skal endvidere have stor ros for de refleksers efektivitet, som er påtrykt tøjet, det giver stor sikkerhed. Den lange reparationstid er nok en af årsagerne til at jeg ser mig om efter et andet mærke.

Sharkspeed forretning i Trollhattan

Hvad har min kollega og jeg så overvejet i forbindelse med at vi begge stod overfor at skulle have nyt tøj. Følgende mærker er overvejet Rukka, Dane, Stadler, Sharkspeed, Richa og BMW.
Rukka fravælges dels på grund af udvalget, reklamationstiden og manglende lokal forhandler.
Dane fravælges udelukkende ud fra der manglede en lokal forhandler og at prisniveauet er meget højt.
Stadler fravælger udelukkende på pris, det tyder på at de leverer noget super og åndbart mc tøj, ifølge beskrivelsen er tøjet udstyret med 3 lags Goretex, det samme som de vadebukser jeg anvender til fiskeri og der super vandtæt.
BMW fravælges da de ikke kan levere tøj i den rigtige størrelse.


Jeg vælger at bestille et sæt tekstil tøj fra Richa, med påsvejset 2 lags Goretex membran og yderligere forstærkninger på udsatte steder, samt at tøjet kan bestilles med forskellig arm og benlængde og i størrelser op til 12XL, samt de kan levere tøjet i en lysegrå farve, hvilket jeg håber er mindre varm om sommeren.
Min kollega vælger at bestille et sæt tekstil tøj fra Sharkspeed i  en lys brun farve, de umiddelbare tilbagemeldinger er at tøjet er godt ventileret, regntæt og pasformen er ok, nu skal det lige nævnes at min kollega er mere normal af bygning. Jeg føler mig lidt inspireret at kollegaens køb og beslutter at besøge Sharkspeed butikken i Trollhattan i Sverige, firmaet er primært et postordre firma, tøjet er syet i  Pakistan. I guder jeg har aldrig set så meget forskelligt tøj i så lille en forretning men med lidt guidet rundvisning, stod det hurtig klart at en del af modellerne er forrige års modeller, så der er grobund for at gøre en god forretning og priserne er meget rimelige. Det jeg faldt for er at få syet et sæt lædertøj efter mål, hvilket gøres i forretningen (Pris 395 Skr) i en udsøgt blød sort læder kvalitet og et par kevlar jeans, vandtæt og med beskyttelse i knæ og hofter og leveret på min adresse, det vil tage 5 til seks uger at få tøjet syet i Pakistan. Og så til 10 kr. spørgsmålet? hvor mange kr koster det så? for alle tre del måtte jeg incl opmåling give 8500 kr. Hvilket jeg ikke mener er dyrt for syet lædertøj. I skulle måske overveje at besøge Sharkspeeds hjemmeside før i næste gang skal anskaffe nyt tøj, personalet oplevede jeg som yderst hjælpsom og venlig med det giver en ekstra udfordring at tale Svensk, men så må man jo slå over i Engelsk. Jeg vil opdater denne blog, når jeg har modtaget tøjet.


 

Shadowklubbens tur til Stavanger 2019

Shadow Turen


til Norge 2019 af 076 Carsten - det var fra den 19. juli til den 27. juli

Henrik måtte skynde sig hjem fra ferie i Danmark, så han kunne være klar til Shadow Folkets ankomst.
Smart nok fulgtes han med de første til Norge fredag, hvor de havde en flot solskinnstur på E39 fra Kristiansand til Stavanger.

Jeg kom først afsted lørdag og kom tørskoet til Hirtshals i fornuftig tid inden middag afgangen.
Ved ankomsten til Kristianssand, da jeg var i gang med at løsne motorcyklen fra skibet, kom vores nye medlem Tommy og spurgte om vi skulle følges til Stavanger. God ide, at se efter mig på dækket blandt de andre motorcykler. Vi vidste jo. at vi begge var med samme færge.
Det var godt at kunne følges. Da porten blev lukket op kunne vi se, at det var slut med tørvejret. Jeg sagde til Tommy, at hvis han havde noget regntøj, var det nok nu han skulle tage det på. Han har heldigvis vindskærm på cyklen.
Vi begav os ud i det våde element og stille og roligt mod Stavanger. Da vi havde kørt en 120 km, syntet Tommy at det var tid til en kop kaffe, så han blinkede til højre ved Circle K hvor vi tankede både benzin og kaffe. Det gjorde godt med kaffen.
Vi landede hos Henrik lige da gong-gongen lød til aftensmaden. Det var timing !
Det regnede stadig lidt efter maden, da vi satte teltene op på græsplænen.
Det våde motorcykeltøj kunne hænge i garagen for at dryppe af.

Pigerne havde vel nærmest lavet madplan for hele ugen, så det var vel bare indkøbene der manglede. Kai koldt øje med kostpengene , så det var der jo også godt styr på. Alle hjalp til på bedste måde.

Søndag var vi lidt langsomme startere og det skulle jo også lige være færdig med at regne. Godt middag kørte vi ad kystvejen til Egersund hvor vi landede ved vandet på Torget og parkeringspladsen ved kirken. Der var jo ikke så mange lige veje på den flotte tur, men sving og bakker er jo også godt.

Til mandag morgen var planlagt en start med flag mm. på Kai's telt. Det blev så som så med overraskelsen for Kai kom susende ud, for det skulle altså være nu. Vi tog så den med flagene mm da roen igen havde sænket sig og vi var færdige med morgenmaden. I dagens anledning var der så formiddagskaffe hvortil pigerne havde bagt de fineste kagemænd, som var pyntet med lys og andre gode sager. Stort tillykke til Kai med de 70.
Lidt hen på eftermiddagen fik vi så startet motorcyklerne op og kørte en tur til Spinneriet i Oltedal.

Tirsdag gik turen til Månafossen via Spinneriet i Oltedal. Der skulle bestiges bjerg for at komme op og se Månafossen. Man må jo sige, at der vælter vand ned fra de bjerge. Og det er bare hele tiden, de lukker vist heller ikke for det om natten.
Fra Månafossen gik det mod Byrkjedalstunet hvor der er et lysstøperi og et hyggeligt sted med udendørs borde og mad.
Vi fortsatte turen til Gloppedalsura Magna geopak, hvor 250 norske soldater under anden verdenskrig forhindrede to tyske bataljoners (800 mand) fremrykning mod Birdal.

Turen gik videre til Egersund, hvor vi på torget kunne finde noget kaffe og en is. Det passede rigtig godt til det fine vejr.
Hjemme igen var der lige tid til lidt afslapning og snak på græsplænen inden aftensmaden og mere snak.

Vi har jo alle hørt om Sværdet i stenen, så onsdag måtte vi jo ud og se den norske version, som jo så hedder "Sverd i fjell". Sværdene befinder sig ved Hafrsfjord ved Møllebukta.
Vi skulle jo også se et par af Randaberg-tunnelerne, som ledte os ud til Utstein kloster. Den dybeste af tunnelerne er 325 m under havets overflade.
Utstein klosteret begyndte man at bygge i 1260-erne, så det er ikke helt nyt.
Heldigvis ligger Utstein Kloster Hotel ikke langt fra Utstein Kloster. Der kunne man hjælpe med lidt mad, som vi kunne nyde helt ude ved fjorden.
 
Torsdag gik turen til Flekkefjord på E39 med pause på en stor flot rasteplads med vandfald. I Flekkefjord endte nogen af os i en parkeringskælder hvor det var lidt svært at komme ud fra. Man havde valgt at placere betalingsautomaten på den meget stejle opkørsel, foruden ved, at der var et meget lille display, som ikke var særlig tydelig i det stærke sollys, men vi kom da ud.
I Flekkefjord fandt vi tilfældigvis et hyggeligt sted at spise lidt frokost. Efter frokosten sagde vi farvel til Lennart, som ville fortsætte turen mod hytten i de svenske.
Vi andre fortsatte turen ved at køre ud mod vandet og nordpå mod snoede og bakkede veje. Vi skal jo aldrig gå ned på kaffe, så der var jo lige Soknatun Kafeteria, hvor der var kaffe og is til. Endnu en flot tur hjemad, må man sige.

Niels og Bente forlod os fredag formiddag for at komme hjem og gøre klar til hverdagen igen. Vi andre skulle køre lørdag, så der var planlagt en lille køretur til fredag. Via nogle fine omveje kørte vi til Hå gamle præstegård, hvor man tilfældigvis kan få kaffe og kage. Ikke så ringe.
Der er et gammelt "Strandgravfelt frå eldre og yngre jernalder" ved præstegården.

Lørdag slap Henrik så af med resten af Shadow Folkene. For at være helt sikker fulgte han os godt på vej ned ad E39.
Tak for et dejligt træf med masser af hygge og snak.....

076 Carsten