Søg i denne blog

søndag den 14. oktober 2018

BMW R1200 Roster en overset model i Danmark





Da jeg for 8 uger siden fik leveret min nye BMW R 1200 R er xpedit og jeg enige om at BMW's Roster er meget overset og undervurderet i forhold til de mange GS modeller der sælges. Personlig overvejede jeg om jeg skulle investere i enGS eller skulle holde mig til Roster modellen som jeg havde kørt 110000 km på, min gamle R 1100 R. I min verden er en BMW motorcykel en med boxermotor, ikke fordi jeg har noget imod de andre modeller, men jeg har blot forelsket mig i måden boxermotoren leverer trækket på, for mig er det at køre MC ikke et spørgsmål om at køre 200 km i timen, men mere et spørgsmål om at nyde livet på MC. Da jeg skulle beslutte mig for hvilken boxermodel jeg skulle vælge stod det relativt hurtig klart at jeg ikke var til offroad og den lidt højere GS model (standard modellen, der fås en udgave i et lavere stel) og 12 kg tungere, jeg prøvekørte også en af den tidligere model med luftkølet R 1200 motor, jeg er ikke klar over om der var noget speciel ved den brugte model jeg prøvekørte. Jeg var helt afklaret med at skulle jeg handle skulle det være en af de væskekølede R modeller, nu har jeg kørt 7000 km på den i løbet af de 8 uger der er gået siden jeg hentede den, i løbet af ugen rundede den dette sjove km. tal 6666. Jeg har fået monteret en ny Givi topboks med stoplys i, for at blive bedre set, når jeg kører hjemmefra kl. 5. så jeg kan være på arbejde 6.30, noget alle burde vurdere, hvis man kører meget medens det er mørkt. Jeg har kun haft et enkelt problem i den periode, det elektriske stik til gashåndtaget sad løs efter installering at styr raiser, hvilket bevirkede at den startede og gik med et konstant omdrejningstal på 2500 rpm, så snart stikket blev klikket korrekt i er problemet løst. Jeg må indrømme jeg var spændt på hvor stor forskel der ville være på en 16 år gammel R 1100 R der havde kørt 135000 km. og en 2018 model R 1200 R, jeg må indrømme at udviklingen har ikke stået stille i d 16 år der er gået, kørsels oplevelsen er blot en del større og mere afslappende.


I denne weekend er vi nogle gutter der besluttede sig for at køre en tur  op til Tangeværket for at se energimuseet, en oplevelse der kan anbefales, hvis man interesserer sig for den teknologiske udvikling og opdagelsen af flere naturvidenskabelige regler og hvorledes de blev bevist. Vi er utrolig heldige med vejret, 19 grader, solskin og en let brise, så det er ideel  MC vejr, det bliver til 250 km inden vi er hjemme igen. Vi beslutter os til at nyde en sandwich udendørs i parken ved energimuseet og nyde det fremragende vejr.
Tak for en god og hyggelig dag til gutterne, vi må se om vi kan finde en dag mere med lige så godt vejr før sæsonen er ovre.





Mine MC, Triumph Trophy årg. 1957, Honda CB400 Four supersport årg. 1979, Honda Shadow VT1100C årg. 1990 og BMW R1200R årg.1018