Søg i denne blog

onsdag den 22. februar 2023

Ny GPS til sæson 2023

 Jeg har besluttet at udskifte min BMW Navigator VI efter de mindre gode oplevelser jeg havde sidste sæson på turen til Nordkapp. det jeg tror der galt med BMW GPS'en (også efter at have undersøgt det på internettet) er at skærmen ikke er vandtæt nok til at kunne klare normal regnvejr i flere dage i streg og der var også nogle problemer med at skærmen blev mørk så man ikke kunne justere lysstyrken på displayet.

I den forbindelse er valget faldet på Garmin Zumo XT af den grund at jeg undgår at skifte min originale BMW MC mount, i det der kan købes en adapter der gør det mulig at anvende samme mount til Zumo XT.


Endnu en grund til at vælge Garmin Zumo XT er at jeg efterhånden har vænnet mig til at anvende Garmin Basecamp i kombination med Tour start hjemmesiden, til turplanlægning. Det at anvende en internet applikation kan være udmærket, men måtte jeg en dag vælge ikke at ville betale abonnement for denne tjeneste, så har jeg stadig alle mine ture og oplevelser lokalt på mit eget udstyr. Jeg foretrækker at have mine data lokalt som backup for det jeg deler med andre på internettet.