Søg i denne blog

lørdag den 29. september 2018

En sidste tur i septenber 18

Her lørdag morgen skal jeg have kigget til mit stoplys i min Givi topboks som er monteret på BMWen, det har drillet i et par uger og derefter skal jeg have monteret en nyanskaffet bagskærm på svingarmen. Men inden jeg kommer i gang ringer Poul om vi ikke skal køre en tur, det er tørvejr, men en smule køligt. Vi aftaler at jeg lige skal have kigget på det to ting på Bimmeren, det kan vel ikke tage mere en en time og så kan vi tage afsted.
Det driller nu lidt mere end jeg havde forudset en af ledningerne er knækket der hvor de er loddet sammen, der skal ikke meget til med de tynde ledninger der er monteret til LED baglygten. Det driller en smule med ledningerne, men langt om længe virker det, men så er det galt med en af kontaktfladerne i de medleverede Givi kontakter, det er ikke lige den optimale løsning de gode Italienere har valgt, det kunne være lavet en del simplere. Men inden jeg når at blive færdig ankommer Poul, jeg nåede lige at montere bagskærmen.

Jeg ringer lige til en bekendt lidt længere nede af vore vej, som har meldt sig til ZZ Norges togtet i 2019, for at høre om han har lyst til at tage med. Nile er desværre optaget af besøg fra Norge, så det blev ikke denne gang han skal med på tur. Poul og jeg beslutter os til at køre en tur til Bork Havn ved Ringkøbing fjord i vestjylland. Vi kører af vejen fra Bredsten mod Tarm, via Filskov, Sdr Omme og Hoven, da vi ankommer til Bork Havn er der surf tref, så fjorden er tæt besat af windsurfer og keitesurfere, som skal konkurerre og vise hinanden de spring der er indøvet siden sidst. Det er til vores store forundring ikke kun unge mennesker der deltager, det er voksne folk i alle aldre.

Vi finder et lille listigt sted på havnen, hvor vi kan købe en cola og en sandwich til frokost medens vi betragter sceneriet på fjorden. Efter frokost kører vi mod Nymindegab og videre mod Nørre Nebel, forbi Sea West, herfra mod øst til Ølgod og derfra tilbage til Vejle, en tur på 200 km. i frisk vind fra vest. Da vi nåede til Tarm  er vinden så kraftig at lynlåsen på min Rukka MC  jakke pludselig springer op, det skal lige bemærkes at jeg skal have reklameret over lynlåsen her i vinter, det er sket flere gange tidligere, så der må være en fejl i lynlåsen.

En frisk og dejlig tur sammen med en god hyggelig kammerat, man kan også have gode MC oplevelser selv om det blæser er del. Poul har lige monteret nye styr risers på sin Honda, hvilket bevirker, ifølge hans eget udsagn en væsentlig bedre kørestilling, som bevirker at det ikke er så belastende for arme og ryg. Jeg har selv flyttet styret 3 cm op og 3 cm bagud på bimmeren, vi er jo ikke alle udstyret med lige lange arme, jeg mener det er væsentlig at customisere sin MC så man får den bedst mulige køreoplevelse.

Tak for en god tur Poul, vi kan stadig nå nogle stykker endnu i indeværende sæson.

I dag lørdag er BMWen 6 uger og har nu kørt 5200 km. der bliver rullet en del og hver km har været en fornøjelse. I sidste weekend fik jeg min gamle Triumph Trophy fra 1957 hjem, vi må se om jeg når at få kørt e tur på den inden sæson slut, for veteran køretøjer slutter sæsonen jo allerede 31. oktober.



Ingen kommentarer: