Søg i denne blog

mandag den 12. september 2016

Ny Motorvej mod Silkeborg

Så er det nye motorvejs stykke gennem Silkeborg åbnet, det må prøves af. Så efter arbejde på Olof Palmes Alle i Århus N, blev kursen sat ud over Tilst, mod Kvottrup, Sabro, Borum, Skørring og Låsby, hvor vi kører mod Silkeborg af motorvejen. Ved Hårup kører vi ind på det nye motorvejsstykke, det er en speciel fornemmelse med helt nyt asfalt, en herlig fornemmelse i strålende solskin. Der er en del trafik af køretøjer i alle størrelser, Asger, min kollega som er taget med på turen, og jeg konstaterer lidt spydig at trafikmængden på dette motorvejsstykke formentlig inden for den første uge vil overstige den samlede trafikmængde på den nordjyske motorvej mellem Aalborg og Hirtshals. Efter at have tilbagelagt det første stykke, kommer vi til en strækning 5 km. med grønlige glaspartier på begge sider af motorvejen, hvilket giver et noget specielt lys i det klare solskin, en lidt speciel iagttagelse konstaterer vi begge, men det skal blive endnu mere spektakulær.

Ved silkeborg er motorvejen gravet ned under niveau for at reducere støjen og føre den under nogle af hovedfærdselsårene ind til Silkeborg, Asger kan ikke undlade at give Triumph Truxtonen noget gas nede i tunnelen, for at nyde de to udstødningers ecko fra vægene. På overkanten af vejstrækningen er der monteret nogle glaspartier i orange, hvilket giver en virkning af solnedgang, når der køres på motorvejen, det er en virkning jeg ikke har set andre steder i Danmark, så man må sige at dette stykke motorvej har helt sit eget præg.
Er i nogle motorcyklister der skal passere Silkeborg , enten mod vest eller øst, vil jeg mene at man bør vælge at benytte motorvejen på dette stykke, jeg er normalt ikke tilhænger af motorvejskørsel.

Se Vejdirektoratets design for motorvejen

Silkeborgmotorvejen fakta

Vi kører af motorvejen igen ved Funder, mod Them, salten og til Brædstrup, hvor vi holder rast og nyder en sodavand, før vi skilles. Asger kører mod Voervadsbro og Malling, jeg kører over Rask Mølle og Uldum til Vejle. Det kan anbefales at komme ud på en lille tur i det strålende sensommervejr vi får i denne uge.

Ingen kommentarer: