Søg i denne blog

søndag den 4. september 2016

Til landstræf og generalforsamling med Shadow Owners Club Danmark

Dette års landstræf og generalforsamling skal foregå hos Hedebo Strand Camping i Sæby, vi er 5 medlemmer der har bestemt at vi vil dele en hytte, da vejret først i september kan være noget ustabilt.
Til landstræffet forventer vi at der møder ca. 20 medlemmer op, det er ikke mange, men de der ikke møder op har ingen indflydelse og gå glip af meget godt kammeratskab og samvær med ligesindede.
Det aftales at Erik fra Præstø tager færgen til Århus, hvor han mødes med mig på min arbejdsplads på Olof Palmes Alle. Vi vil tilbringe tiden med at udveksle løgnehistorier og drikke kaffe til Poul ankommer fra Vejle, herefter vil vi 3 følges ad til Randers hvor vi skal mødes med John og Tøffe alias Kaj, det var planen, men planer der der jun for at ændres. Af forskellige årsager ender det med at kun Poul mødes med mig i Århus, så sammen følges vi mod Sæby af landevejen til Randers, herefter til Egense, hvor vi tager færgen over Limfjorden til Hald. På turen nordpå møder vi mange grupper af MC der er på vej mod Mosten Raceday i  Allingåbro, selv på færgen til Hald bliver det kommenteret om vi ikke er på vej i den forkerte retning, men NEJ!! det er vi ikke, vi er på vej til en anden stor event, måske med lidt færre deltagere, men mindst lige så hyggelig.


Ved firetiden ankommer vi til Hedebo Camping, hvor vi bliver modtaget af Erik, John og Tøffe, som har indkvarteret sig i hytten. Alle landstræf deltagere mødes på tagterrasse over toiletbygningen, hvor vi er tildelt et nydeligt indrettet lokaler til at afholde vores fællesspisning og generalforsamling lørdag kl. 10.00. Vejret er lunt og der hyggesnakkes og indtages lidt drikkevare efter køreturen, alle er ankommet undtagen 2, som har meddelt senere ankomst. Kl. 18.30 er der aftensmad i Hedebo Cafeen, består af En gammel dansk klassiker, stegt paneret flæsk med kartofler og persillesovs, en god start på træffet.

Sus's Honda VT600
Lørdag er der morgenmad fra kl. 8, med et godt udvalg af forskelligt brød, pålæg og morgenmads specialiteter, efter morgenmaden sidder vi foran hytten og nyder en kop kaffe i det gode vejr inden generalforsamlingen. Sus slutter sig til os og meddeler mig at hun er skuffet over mig, jeg ligner et spørgsmålstegn, HVAD NU!!!?, du har ikke kommenteret min nye MC. Sus er ikke så høj og kører derfor på en Yamaha Virago 250 cc. den er blevet skiftet ud med en Honda Shadow VT600 i meget fin stand. TIL LYKKE Sus!!!!, nu er du jo en rigtig Shadowit og det sætter vi pris på, fremover vil jeg overveje at gå en omgang blandt de andres cykler, så min fadæse ikke gentager sig.


Generalforsamlingen forløber uden de store diskussioner, med formandsberetning af Henrik den fungerende formand  efter Jan som er trådt tilbage af personlige årsager. Henrik starter med at hædre Jan med en statuette af en Shadow kører for sit arbejde siden klubbens start for 15 år siden kun afbrudt af en kort periode uden for bestyrelsen. Formandens beretning og regnskab godkendes.

Herefter skal indkomne forslag behandles, det besluttes at vi skal have lavet lettere tilgang til særlige medlemsregler og klub understøttelse til lokale klub ture m.m., der er indsendt en ændringsforslag til klubbens regler. Forslaget går på at det skal være mulig at køre med klubbens rygmærke offentlig, som i dag kun er tilladt at bære offentlig på træfpladser, hvor klubben deltager. Der er en generel holdning mellem klubbens medlemmer at vi ikke kører med rygmærke og ikke ønsker at sende et forkert signal eller sætte os i bås med det nogle rygmærke klubber står for, DET ER IKKE VORES STIL!!! Herefter skal der vælges medlemmer til bestyrelsen, der skal vælges 4 medlemmer til bestyrelsen, hvoraf to der ikke ønsker genvalg, men der er 2 nye kandidater som bliver valgt. Efter generalforsamlingen afholder Erik en lille demo af noget nyt australsk letvægts campingudstyr af glimrende kvalitet og meget kompakt fra firmaet Helinox.

Den tilsandede kirke, Skagen
Efter generalforsamlingen er der samling til fællestur for de medlemmer der ønsker at deltage og selvfølgelig går turen til Skagen, når vi nu er i den nordjyske.  Vi kører til den tilsandede kirke og derefter til havnen i Skagen, hvor der indtages frokost på en af havnens fiskerestauranter i strålende solskin. Hjemturen går over gammel Skagen, ud til solnedgangskiosken, forbi Ruths Hotel, så deltagerne kan sige at de både havde set øst og vestkysten af Danmark. Vi kunne ikke afse tid til at besøge grene, på grund af vi har en aftale tilbage på Hedebo Camping kl 17.00, hvor vi er inviteret til en privat fremvisning af en større motorcykel samling af ældre dato. Vi er tilbage på campingpladsen kl 16.00, så der er tid til at slappe lidt af før besigtigelse af motorcykel samlingen.







Motorcykel samlingen består af mange forskellige cykler af forskellige mærker, produktionslande og årtier i motorcyklernes historie. Der er meget forskelligt at se på og ejeren har meget at fortælle om de specielle ting ved cyklerne og hvordan han har erhvervet dem.


Ken & Steen underholder
Lørdag aften tilbringes i lokalet ved tagterrassen, med fællesspisning, hyggelig samvær, hvor Ken og Steen finder guitarer frem og underholder, kl 12.30 går jeg i seng, vi skal tidlig op næste morgen og have pakket til hjemturen, Poul, Tøffe og jeg har besluttet at starte hjemturen efter morgenmaden, John er kørt og de 2 X Erik vil forsøge at nå en tidligere færge fra Ebeltoft til Odden. Vejrudsigten for hjemturen står på kraftig regn fra vest, vi kører i tørvejr til vi når Århus, hvorefter det regner konstant resten af vejen til Vejle, det bliver en lidt fugtig fornøjelse, men heldigvis findes der vandtæt mc tøj.

TAK til alle deltagere og tak for hyggelig samvær i sæson 2016 til alle Shadowitter.


Ingen kommentarer: