Søg i denne blog

søndag den 25. september 2016

Nye Støvler

I lørdags besluttede Poul, Ian og jeg at køre til Hein Gericke i Scandinavia Park ved Flensborg, jeg skulle have nye MC støvler, de gamle er ved at være slidt op efter flittig brug gennem 3 år. For 3 år siden anskaffede jeg et par Hein Gericke MC støvler med Goretex og lynlås, som jeg har været meget tilfreds med, de har både været varme og modstandsdygtige over for kraftig regn, en god egenskab for et par MC støvler. VI besluttede at lave en lørdagstur ud af det, Hein Gericke har i resten af september 20% på egne produkter, 15% og 10% på andre varegrupper, vi vælger at køre af rute 170 over Kolding, Haderslev og Åbenrå til Kruså, hvor jeg ville have drejet af og kørt mod Padborg, men Poul som førte an valgte at køre over grænsen ved Kruså. Ved Flensborg syd drejes af og vi kører mod Harrislee, da vi nærmer os Harrislee, syntes Poul vi skal have en by rund fart, hvilket bevirker at vi møder hovedvejen fra Padborg ved den gamle militær kaserne i Harrislee, hvorefter vi kører mod syd forbi indkøbscentrene, videre til vejen mod Nibüll til Hein Gericke. Jeg får købt et par støvler magen til de gamle og et par nye handsker, medens Poul og Ian også får handlet lidt MC udstyr, derefter går vi til det lokale indkøbscenter for at få handlet nogle småting, jeg skal have 2 kasser Sommersby med hjem, samt nogle andre småting. Til min store forundring opdager jeg at denne forretning stadig har Famous Grouse "Snow Grouse" på hylderne, den er ifølge producenten gået ud af programmet, så det bliver nødvendig at have 2 flaske med hjem. Da jeg kommer ud af forretningen udbryder Poul, hvor vil du have alle de varer, mit svar er Jeg kører BMW, så det er ikke noget problem. Alle varer bliver anbragt i saddeltaskerne og i topboksen og så er vi køreklar, vi beslutter os til at køre tilbage til Flensborg for at spise frokost på havnen i det gode vejr. Vi kunne konstatere at der var andre der havde fået samme ide, hos Brauerei Hansen er der fyldt op, men det lykkedes at få bord, vi bestille frokost, med det tager næsten en time før maden kommer, men det var værd at vente på.

Fra Flensborg kører vi over grænsen ved Kruså, kører mod Padborg for at tage Hellevad-Bov vejen, over Bolderslev til Toftlund, derfra mod Gabøl, mod jels, hvor vi kører mod Skodborg, Vejen, Bække, Egtved, Ødsted og til  Nr. Vilstrup, hvor vi tager afsked med Ian. Herefter fortsætter Poul og til Vejle hvor vi skilles, en lille lørdags tur på ca. 260 km. i det gode september vejr i hyggelig selskab med gode MC kamerarter.

TAK FOR EN GOD TUR, som vi må gentage en anden gang.

Ingen kommentarer: