Søg i denne blog

tirsdag den 11. juli 2023

Så er det afgang til Stavanger

 Fredag d. 14 juli er det afgang til Stavanger, vi skal med Fjord Line kl. 16:45 fra Hirtshals til Kristiansand, vi ankommer til Kristiansand kl. 19:10. Det var den oprindelige plan, som imidlertid er blevet rettet af Fjord Line, efter henvendelse fra havnen i Kristiansand, skal vi i stedet sejle kl. 16:30, med indcheckning kl. 15:30 og vi vil så være i land i Kristiansand kl. 18:55.

Efter ankomsten til Kristiansand er der booket hotelværelse på Ansgar Sommerhotel, en skole der drives som hotel i skolens sommerferie. Efter indkvartering finder vi et sted i nærheden hvor vi kan få et måltid aftensmad, med hygge sammen med de andre Shadowitter, der deltager i samme rejseplan. det ser ud til at vi bliver 7, som kører til Sola samme lørdag morgen efter morgenmad fra Kristiansand. 

Jeg skal mødes med 3 andre fra Shadow Klubben kl. 11 ved DTC i Vejle, hvor efter vi vil fortsætte nordpå for at mødes med 3 andre ved færgen. Michael skal lige en tur over Aalborg for at hente et midlertidig registreringsattest, efter at have fået monteret anhængertræk og synet sin Honda VTX 1800. For mit vedkommende er det første gang jeg skal have min nyanskaffede alu topboks på, den skulle være nemmere at pakke og kan efterfølgende bruges som bord i teltet.

Overnatning kommer til at foregå i telt på Henriks græsplæne ved huset i Sola, hvor resten af ugen vil kommet til at være ren afslapning, med udflugter i lokalområdet, med mange og sjove oplevelser på de små snoede veje i fjeldet omkring Stavanger.

Hjemturen påbegyndes fredag d. 21 juli, hvor vi skal med Color Line Superspeed 1 kl. 16:30 med kurs mod Hirtshals, hvor vi ankommer kl. 19:30. Herefter kører vi til Bikers rest i Løkken, hvor der overnattes i en shelter, inden det sidste stykke til Vejle.




Ingen kommentarer: