Søg i denne blog

søndag den 30. juli 2023

En sidste MC tur inden ferien er ovre

 Det er ikke altid en god ide at skulle have en sidste tur inden sommerferien er forbi, det gælder især med det ustadige danske sommer vejr. Jeg ville lige have en kort tur til Søndags træf ved caroline og skovgrillen i Middelfart her den sidste søndag i juli. jeg startede hjemmefra i strålende solskin ud langs Vejle fjord op af Munkebjerg bakken og videre over Andkær Vig til Brejning, hvor det gav en kraftig men kort byge. 

Jeg besluttede at fortsætte af små veje fra Børkop til Gårslev og derfra til Fredericia, langs lystbådehavnen, over den gamle Lillebæltsbro. jeg havde kun lige parkeret og bestilt en medister og et brød før det begyndte at regne moderat, men længe, heldigvis var der planlagt levende musik ved Skovgrillen, så der var sat nogle pavilloner op så man kunne stå i tørvejr. Musikerne var endnu ikke ankommet, så vi. måtte stimle sammen på den sparsomme plads under pavillonerne, til det igen stilnede af.

Jeg traf den beslutning at vende snuden hjemad, medens det stadig var tørvejr, men nej jeg var blot lige kommet over Lillebæltsbroen for det begyndte at regne kraftig, og hvad sker der så når man har taget sommer dresset på, som ikke er regntæt og der er 30 km hjem i tørvejr. MAN BLIVER MEGET VÅD !!!

Ikke en anbefalelsesværdig oplevelse, der er kun en trøst at hjemme venter en kop varm kaffe og tørt tøj, til eftermiddagens Belgiske F1 grandprix. Det var så den sidste MC tur i sommerferien, i morgen begynder de barske realiteter på arbejdsmarkedet at melde sig igen.


Hav en fortsat god Sommer ferie til dem der ikke er færdig endnu.






Ingen kommentarer: