Søg i denne blog

søndag den 17. juli 2016

Det er ikke altid så alvorlig

Til Shadow træffet i Harte, er jeg førehund på en udflugt til nord Fyn, alt går vel til jeg pludselig begynder at bemærke at min VT 1100 begynder at skyde ud af udstødningen, først sporadisk, men ikke noget der umiddelbart kam mærkes på ydelsen. Da turen er ved at være slut og vi skal igennem Kolding by i tæt trafik, går den pludselig i stå ved et lyskryds, kun ganske få km fra træfpladsen. Det lykkedes at starte igen, men motorgangen var meget ujævn og den kunne ikke gå i tomgang ved lyskryds, så der var ikke andet at gøre end at holde lidt omdrejninger på medens vi holdt stille. da vi kommer tilbage til træfpladsen går den kun på den en cylinder, jeg beslutter mig til at sende den hjem med Falck, når man nu har et Falck abonnement.



Jeg har lige været i garagen for at se på hvad fejlen kunne være, ud med tændrørene, hvilket beviste at der var ingen gnist på begge tændrør på den bagerste cylinder, men ok gnist på den forreste. Tændrørene byttes om og så var det omvendt, så konklusionen er at begge tændrør på den bagerste cylinder er defekte og skal udskiftes. efter udskiftningen af 4 nye tændrør kører Shadowen igen som den skal. Jeg er dog lidt undrende, jeg har aldrig før oplevet at to tændrør på samme cylinder fejler samtidig, det er noget jeg vil undersøge nærmere og se om der er en sammenhæng mellem at den bagerste cylinder måske er varmere end den forreste, hvilket ikke burde have en betydning, da motoren er vandkølet og kun delvis luftkølet.




















Ingen kommentarer: