Søg i denne blog

søndag den 30. april 2023

En generalforsamling med god debat i MCTC

 Lørdag d. 29 April afholdt MC Turing Klubben årlig Generalforsamling i Støberiet Bogense på fyn, der var lagt op til en diskussion af det nye blads format og Touring Campen's fremtid, efter at bestyrelsen tidligere på året besluttede at Campen først ikke ville servere mad og senere besluttede ikke lukkede op i år. Hvilket åbenbart er en misforståelse, ved at der i et bestyrelses referat står at åbningen udskydes og på Campen's hjemmeside står "lukket i sæson 2023", Jeg kan kun sige at bestyrelsen eller sekretariatet kan lære noget om at kommunikere tydelig til medlemmerne. Det kan ikke være meningen at medlemmerne skal læse referater for at vide hvad bestyrelsen beslutter, for at kontrollere at de er citeret korrekt på hjemmesiderne, DET KAN GØRES BEDRE!!.

Formanden fremlægger beretning, som efterfølgende bliver nedstemt af generalforsamlingen, med det resultat at formanden trækker sig som formand og efterfølgende ikke genopstiller.

Foretningsføren fremlægger forskellige statistikker, grafer og resultatet af en medlemsundersøgelse gennemført af Rambøll, det fremlagte materiale viste at Campen har givet underskud flere år tilbage, samt at medlemsundersøgelsen viser at de 5000 medlemmer der har besvaret er hovedparten tilfreds med MC touring klubben og de aktiviteter der foregår. Der blev en længere debat om Campen, hvad de forskellige grafer og tal viste, samt om det er ok at Campen giver underskud. Min egen holdning er at Campen er medlemmernes klubhus og må godt give underskud, samt at et evt. underskud skal dækkes af højere priser på overnatning eller via kontingent forhøjelser. For mig er Campen et af de aktiver der gør at jeg er medlem af klubben, så jeg kan mødes med MC venner fra indland og udland.

Herefter fremlagde blad redaktøren en redegørelse for hvad grunden havde været til at ændre bladformatet og papir kvalitetet, der var begrundelser som bedre udnyttelse af papiret i trykmaskinerne, prisen på papir er steget væsentlig i de sidste 2 år. det nye format er mere tiltalende for annoncører, hvilket gør det nemmere at sælge annoncer. Jeg syntes det var en fornuftig fremlæggelse og gode argumenter, selv om jeg selv var bedre tilfreds med det gamle format, hvilket nok mest skyldes at det nye blad har mange helsides billeder , med tekst tryk, hvilket forringer læse venligheder.

Herefter blev regnskabet fremlagt og godkendt og som altid er der en del debat, spørgsmål og mere eller mindre seriøse kommentar. forretningsføren fremlægger efterfølgende det nye budget for sæson 2023, hvilket viser et underskud på ca. 2 mill kr. her kan det undre at der ikke er et forslag til at dække underskudet, specielt når årets kontingent er indbetalt i februar, så hvad skal der ske næste år vil underskudet igen være der og evt. større uden finansering?

Her efter skulle der vælges ny formand, da den gamle formand tidligere havde nedlagt hvervet, der kom straks en kandidat fra salen som blev valgt. herefter skulle der vælges 3 bestyrelses medlemmer, hvor ingen af de siddende ønskede genvalg, som til formandsposten stillede samme gruppe som havde foreslået en formand med 3 kandidater, som blev valgt. Det kan måske være en smule bekymrende at bestyrelsen bliver sammensat så ensidig fra en enkelt lands del, i det klubben gerne skulle være repræsentativ for hele Danmark. DET ER MÅSKE NOGET MAN SKAL HAVE FOKUS PÅ, men nu bliver det nødvendig at bakke op omkring den nye bestyrelse og det arbejder der ligger for an dem.

Der skal herefter vælges 2 suppleanter og billags kontrollanter som melder sig fra salen og bliver valget. 

Under eventuelt meddeler et af de siddende bestyrelses medlemmer, som ikke var på valg, et vedkommende trækker sig med begrundelse i den opståede situation. Det er tankevækkende at et bestyrelsesmedlem der ikke er på valg ikke har mere pligtopfyldelse over for klubben og venter med at træde ud til man er på valg og det evt. har vist sig at man ikke kan samarbejde med den nye bestyrelse. Vedkommende burde måske aldrig være stillet op (Tankevækkende).

Generalforsamlingen varede ca. 5 timer og der var 290 stemmeberettigede tilstede, hvilket indikerer at nogle af punkterne på dagsordenen har sat sindene i spil. Det skal lige nævnes at forslaget om at bemyndige bestyrelsen til at afhænde MC Touring Campen ikke kom fra bestyrelsen, men det var i øjnefaldende at bestyrelsen ikke gav deres mening tilkende før debatten og afstemningen.


Rækken af medlemmer der ønskede at kommentere eller bidrage til
debatten var til tider lang.



Ingen kommentarer: