Søg i denne blog

onsdag den 27. september 2017

Så er MC sæson 2017 ved at være slut for mig

Sæson 2017 har ikke været den mest udfordrende jeg har oplevet, hvis vi ser bort fra vejret. Det har formentlig været en af de mest vandrige og koldeste i den tid jeg har kørt MC, med det er da alligevel blevet til ca. 16000 km. på ryggen af BMW'en og Shadow'en. Startende med i maj at dele en hyggelig weekend med vennerne fra SHOC-DK på MC touringklubbens touring camp, derefter kristihimmelfartstogtet med ZZ til Nordjylland, landstræf  og generalforsamling i SHOC-DK på Sjælland i Juli.

Herefter har der været en lang periode hvor det udelukkende var transport til og fra arbejde, med småture til Alrø, hvor vi forsøgte at få bord på Cafe Alrø, et specielt spisestel, med kun 2 punkter på menukortet. Tarteletter med høns i aspages og citronfromage, begge dele hjemmelavet. Fru Møllers Mølleri, en lidt speciel gårdbutik med et stort udvalg af økologiske fødevarer, fra mel af forskellige sorter, brød, kaffe, slagteri med oksekød, grisekød fra frilandsgrise, fårekød, pølsemageri og restaurant, beliggende mellem Odder og Hou, til en tur til Ribe for at besøge familien. Der har også været nogle uforudset reparationer, Shadow'en begyndte at glide i koblingen på første tur, det viste sig at et olie og filterskift kunne afhjælpe problemet, så det var ikke alvorlig. BMW'en skulle have nye bremseskiver og klodser på forhjulet og sidst på året gik hovedlejet i bagtøjet i stykker, men alt er tip top og kørende igen. En forklaring skal dog lyde til BMW's forsvar, den har kørt 120000 km., hvoraf jeg har kørt de 90000 inden for de sidste 4 år.
I år var også året hvor Shadow'en skulle runde 40000 miles (64000 km).

Truust Kro











En af de sidste dagture sammen med Ian går til Vrads veteranjernbane station , hvor vi får en kop kaffe og købet en IPA øl fra Virklund bryghus, Virklund bryghus fremstiller en af de bedste IPA jeg til dato her smagt. derfra går turen videre til Truust Kro, hvor vi desvære ikke kunne få serveret en frokost, på grund af der var et stører selskab. Truust Kro afholder MC søndage, 1. søndag hver måned fra 12.00 til 16.00. Vi blev nødsaget til at køre til Kongensbro Kro, et vældig smukt sted beliggende ned til Gudenåen, lige før den løbet ud i Tange sø, efter frokost kører vi til CC Cars i Ans, hvilket jo altid giver inspiration til at mindes gamle dage og køretøjer.
Her efter går turen tilbage mod Vejle  via Skanderborg, hvor vi gør kort ophold ved Gammelgård MC (som havde lukket) herefter kører vi til Danmarks højeste punkt, Yding Skovhøj, hvor vi gør ophold ved det gamle tingsted. Herefter køres der af allemulige småveje mod syd , øst  og vest, mange steder hvor jeg aldrig tidligere havde været. Det lykkedes dog ved hjælp af GPS'en at finde hjem til Grønninger, hvor efter vi kunne nyde den hjembragte øl fra Virklund bryghus på terassen, Tak for en god og hyggelig tur Ian, lad os gentage en anden tur næste år.



Eneste planlagte tur der er tilbage i år er 30. september til åbenhus hos Xpedit i Ølgod, en altid hyggelig og fornøjelig oplevelse. Sidste tur kunne blive, (hvis der skulle blive tid, hvilket jeg er tvivlende over for) en tur til Grand Canyon fra Las Vegas på en lejet MC midt i oktober.

Tak for denne sæson til alle MC vennerne og andre jeg har mødt året igennem, jeg glæder mig til at vi ses næste år til nye oplevelser og hyggelig samvær.





Ingen kommentarer: