Fra Fredericia går turen over den gamle Lillebæltsbro, Middelfart, Rolund, Udby, Håre, Assens havn, hvor vi betragtede en godt brugt 3 maste skude. Derfra går turen videre efter et kort ophold uden kontakt med andre i disse Corona tider mod Fåborg over Hårby, hvor der var en stor omkørsel af snørklede veje gennem vila og industrikvarteret. Videre går turen af snoede veje gennem Falsled (forbi den gamle kongeligt privilegerede gæstgiveri) til Fåborg og derfra til Cafe Skovtrolden på Vej 44, hvor der var mulighed for at få en kop kaffe, selvfølgelig med behørig afspritning og respekt afstand kunne den indtages udendørs ved bænke med stor afstand.
Fra Cafe Skovtrolden går turen videre mod Vissenbjerg via Ny Stenderup, Vester Hæsinge, Brobyværk, Tommerup Stationsby, Skalbjerg. Fra vissenbjerg kører vi af hovedvej 1 via Fjeldsted til Middelfart, over de gamle Lillebæltsbro, af Kolding Landevej hvor der drejes til højre af Vejle landevej, forbi Hejse kro og til Vejle. En lille tur på en 4 timer og 225 km. i et smukt solbeskinnet vejr, men lidt kølig. Det er hver at bemærke at tjørn og mirabella træerne blomster på Fyn, så generelt er foråret lidt længere fremme end i østjylland.
En fin tur og det er rart at få taget hul på den nye sæson, kan kun anbefales.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar