Søg i denne blog

fredag den 19. august 2016

BMW R1100R runder 100.000 km.

Nu har min aldrende BMW R1100R fra 2002 (indregistrerings år) rundet 100.000 km og sammen har er det blevet til 70000 km på 3 ½ mc sæson. vi har endnu det første nedbrud tilgode hvor den ikke har bragt mig til vores fælles destination, dette betyder dog ikke at der ikke har været reparationer.


BMW R1100R Årgang 2001
Jeg købte BMW'en sommeren 2012, hvor den havde kørt 31200 km og siden har det været en sand fornøjelse at tage motorcyklen hver dag på arbejde hele sommeren i alt slags vejr. Bimmeren og jeg tilbagelægger mellen 100 og 300 km hver dag og når vinteren melder sig bliver den sat ind i en tempereret værksted samen med de 2 Hondaer og Triumphen, hvor jeg så har hele vinteren til at servicere den og glæde mig til igen at komme på landevejen i en ny sæson. Jeg har besluttet at cyklen kører så tilpas afslappet at jeg ikke vil omsætte den på nuværende tidspunkt, den kan jo sagtens rulle 100000 km mere uden stører problemer, med god vedligeholdelse. I de  3 ½ sæsoner jeg har kørt på den har der da også været 2 stører ikke planlagte reparationer, jeg var nødsaget til at skifte en ABS boks til en mindre formue og den bagerste støddæmper, der udover har der kun været tale om almindelige sliddele som dæk, oliefiltre, olie, pærer og planlagte service eftersyn. Nogle af de stører eftersyn har jeg fået lavet af et autoriseret værksted i Oversee, syd for Flensborg, et værksted jeg varmt kan anbefale, som jeg også brugte til min gamle BMW bokser, en R100RS. R100RS'eren blev jeg aldrig glad for, det er ikke mig at sidde lænet frem på hænderne, jeg foretrækker at sidde oprejst og nyde køreturen i fulde drag. Det er min opfattelse at Bimmeren uden stører udfordringer kan køre 100.000 km. mere, men lad os nu se, det kunne jo være der dukker en anden model op inden da.
Det giver en pris på 3,19 kr. pr. km. udregnet efter en afskrivning af hele anskaffelsesprisen, forbedringer, reparationer, service besøg, dæk, forsikring, vægtafgift og benzin.






Ingen kommentarer: