Fælles turen skal starte kl 10 og går af små veje rundt i Vejle ådal, der skal køres efter princippet hvor der sættes en kører af ved retningsskift. Turen går mod Ødsted, hvor der drejes mod Vejle ove Hjøllund mod Haraldskær og tilbage til Ribevej i Jerlev. Fra Jerlev køres der mod Gl. Højen til Kolding landevej, jeg kører i den bagerste gruppe, som er på ca 6 MC, da vi forlod Vingsted var vi 31, men ikke alle er lige trænede i kørsel med at sætte af, så da vi når Koldingvej er der ingen til at vise retning. Vi vælger at køre mod Kolding, men bliver dog ret hurtig klar over at det formentlig er forkert, så er gode råd dyre, hvordan finder vi de andre. Under tur informationen var det blevet nævnt at vi skulle ned af Munkebjerg bakken, så det besluttes at køre dertil via Grønlandsvej og Vinding ringvej og Andkærvej i Vejle. da vi ankommer til ishuset på Ibæk Strandvej er de andre ikke ankommet. Så det forsøges at få kontakt på telefon, efter flere forsøg til forskellige deltagere finder vi ud af at de andre holder inde i Vejle og venter på os. Det besluttes at vi venter til de ankommer til Ishuset hvor en indlagt rygepause var planlagt.
Ved ankomsten til Vingstedcentret er der fotografering af alle cyklerne, samt dækket op med kaffe og kage inden generalforsamlingen. Generalforsamlingen gennemføres uden de store tværslag, under eventuelt giver Vingstedcentret kvaje øl fordi vore tur sandwich blev forsinket og skulle køres til Tørskind. som afslutnng på generalforsamlinge er der et homoristisk indslag med nogle komikere der opførte en parodi på en MC klub og det at være formand for den og til sidst er der lodtrækning af forskellige gaver. Til generalfor-samlingen er ca 120 medlemmer mødt op ud af ca. 1800, men det er vel hvad man kan forvente. Efter generalforsamlingen er der 2 timer til at blive indkvarteret og klædt om til festmiddagen. Festmiddagen består af en forret af Dampet kold rødfisk med stenbiderrogn og en rørt krem. Hovedretten er lammekrone med chips, bulgur, en kold dressing (Sovs) og en mos, desserten er en komposition over gulerod bestående af is, vanilje kogt gulerod med noget kage og krem. en udmærket middag, måske en smule våget med noget meget rosa lam. Efter middagen er der stand up, som laver en parodi på BMW klubben og de informationer der er på hjemmesiden og det at være BMW MC kører (Biker), derefter bliver der spillet op dans med et repetoir af klassiske rocknumre fra 60'erne og 70'erne til kl. 24, hvorefter de resterende fortrækker til baren. Et hyggeligt arrangement, godt tilrettelagt, hvor der også var tid til at mødes med medlemmer man måske ikke kendte eller havde mødt i længere tid fra alle hjørner af kongeriget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar