Søg i denne blog

søndag den 21. maj 2017

Med SHOC-DK på Turing Campen

Shadow Owners Club Danmark er på weekend ophold på Touring Campen fra d. 19 - 21 maj. Fredag eftermiddag ankommer flere medlemmer Erik fra Sjælland vælger at køre til Campen fredag velvidende at han skal hjem igen lørdag morgen. Jeg selv er forhindret i at møde op fredag, men beslutter at køre hjemmefra tidligt lørdag morgen, så jeg kan spise morgenmad med de øvrige deltagere.
Jeg ankommer kl. 8.30 får sat teltet op og indrettet mig, der er 10 deltagere fra klubben. Desværre er der jo altid nogle medlemmer der er forhindret, men jeg kan kun opfordre medlemmerne til at bakke op om de arrangementer der bliver lavet.
Gør vi ikke dette vil det resultere i at der ikke foregår noget i klubben og klubben stille og rolig dør.

Men nu til arrangementet: det var rart at se alle de gode venner og lidelsesfæller igen efter en lang vinter og kølig forår. Stemningen er høj, der er mange andre på campen, bl. a. har CX- klubben generalforsamling. Det er altid med til at skabe gode relationer til andre klubber når man mødes over en MC snak. Kl. 10 er der afgang til en tur rundt på nord Djursland, i det let bakkede terræn af små snoede veje.
Første stop er ved Fornæs Fyr, med en smuk udsigt ud over Kattegat, vi er heldige med vejret, overskyet med nogen sol, men tørvejr. Herefter køres til Bønnerup, hvor der indtages frokost i Havnegrillen, det er lidt køligt i den friske vind fra havet, så vi søger ind i den store udestue sammen med mange andre gæster. Efter frokost fortsætte der af veje langs nordkysten af Djursland til Fjellerup Vaffelbageri, hvor enkelte ikke kan modstå de friske vafler med forskellige slags is.





Herefter køres der tilbage campen, hvor der indtages veltilberedt aftensmad med tilhørende øl og fælles hygge. Søndag morgen spises fælles morgenmad, hvorefter vi begynder at pakke til hjemturen. Henrik pakkede sammen Lørdag aften for at kunne nå en færge fra Hirtshals til Norge søndag formiddag. Vi andre er klar til at forlade campen sidst på formiddagen.

TAK TIL ALLE FOR EN GOD WEEKEND!!






Ingen kommentarer: